Som regel ved æbleavler og anden generation på Kærsbos Frugtplantage Jan Jager godt, hvor høsten bærer hen. Med sine mange år i faget og sit formandskab for de danske æble- og pæreavlere har han efterhånden hørt og set det meste inden for æblehøst.
Men sidste år skete der noget, som æbleavleren med mere end 40 års erfaring aldrig har oplevet før.
En kædereaktion udløst af den stigende inflation betød, at kunderne tog færre af de i forvejen lidt dyrere danske æbler ned fra supermarkedshylderne, og samtidig var høje energipriser skyld i, at det var historisk dyrt at opbevare de røde frugter på køl.
Resultatet var, at landets æbleavlere, hvoraf en stor del bor på Fyn, ganske enkelt måtte lade omkring en femtedel af høsten hænge og rådne, fordi æblerne var for dyre at opbevare.
- Det er mest af alt ærgrelse over, at man har spildt tiden og pengene. Det tager et år at dyrke et æble, og så ender det i ingenting, forklarer Jan Jager.
Som regel hænger omkring fem procent af høsten tilbage, og oveni er 15 procent af frugterne så medtagne udseendemæssigt, at de bliver solgt til æblemost, fortæller han. Men i år var prisen så lav på æbler til most, at det ikke kunne betale sig at plukke den andel.
- De gode avlere kommer ud med et nul på bundlinjen, hvor andre som mig kommer ud med røde tal. Så tærer man på egenkapitalen eller får hævet kassekreditten, siger han.
Tonsvis af spild
Hos en af landets største frugtplantager, Ørskov Frugt ved Oure, estimerer æbleavler Niels Ørskov, at mellem 400 og 500 ton æbler blev hængende på træerne sidste år. Og fra Ullemose Frugt, også ved Oure, anslår Jesper Ullemose, at man samlet set har måttet lade omkring 100 ton æbler hænge i 2022.
- Det hænger ikke sammen, når vi taler om bæredygtighed, men det var simpelthen for dyrt at høste. Generelt er det svært at sælge dansk frugt i supermarkederne, og det er lidt øv, siger Jesper Ullemose.
Den betragtning er Jan Jager enig i, og han tror i høj grad, at det handler om forbrugernes forventninger til udseendet - og de færreste ved eksempelvis ikke, at det inden for æblesæsonen er vidt forskelligt, hvornår æblerne vokser og er friske.
- Danske æbler er ikke altid de pæneste på hylden, men de smager mindst lige så godt. Vi vælger bare med øjnene på indkøbsturen, og ligger der udenlandske med flotte farver, så er det ofte dem, man lægger i kurven, forklarer han. Ifølge avleren får man meget ud af bare lidt viden om, hvornår bestemte æblesorter er i sæson. Så får man nemlig den bedste smag.
Svendborg Kommune er landets største æblekommune målt på æbleplantage-hektarer, hvor sorter som Ingrid Marie, Elstar og Discovery bliver dyrket. Nordfyns Kommune er landets fjerde største æblekommune.
Flere svære år
En kritiker vil sige, at der altid vil være dårlige år. Må man ikke leve med det?
- Modsat mange andre leverer vi varer med en begrænset holdbarhed, og erhvervet har generelt svært ved at tiltrække nye avlere, fordi det er så investeringstungt at komme i gang. Vi er jo bundet til et træ i 20 år, der ofte først begynder at give frugt et par år, efter vi har plantet det, siger Jan Jager, der spår en langt bedre høst i år sammenlignet med den, der lige har været.
Men æbleformanden frygter, at flere hårde år for branchen kommer til at få konsekvenser.
- Man kan sammenligne det med bilindustrien, der næsten er væk herhjemme: Vil man have danske æbler, er man som forbruger også nødt til at købe dem, ellers er vi her ikke om nogle år, siger Jan Jager, der peger på, at vil man påvirke produktionen i en klimavenlig retning, er det nemmest at gøre, når den ligger inden for landets grænser.
- Vi har ikke gode år mere, som dengang man ikke importerede i samme grad. Bliver vores frugt for dyr, henter supermarkederne fra udlandet. Alt var ikke bedre i gamle dage, men markedet er bare anderledes, siger han.
Kunne man ikke have reddet maden og hjulpet økonomien på vej i år? Med et pluk selv-koncept eksempelvis?
- Det havde stadig ikke kunnet betale sig for os økonomisk, og det tager jo tid at arrangere og organisere den slags. Jeg tror ikke, det havde fungeret, lyder det.