Landmand fra Lyø fik nej til realkreditlån: Håber nu på finansiering fra private

Landmand Bjarne Hansen og sønnen Laust Longfors Hansen har omlagt deres kvægdrift til økologi, men de kunne ikke låne til omlægningen i kreditforeningen. Nu håber de på hjælp gennem såkaldt crowdlending.

De nysgerrige køer går løst rundt i den nye løsdriftsstald på Strandgården ved familien Hansen på Lyø. Oppe under staldens tag kan man stadig se spærrerne fra den gamle bindestald, som nu er blevet lavet om til en moderne, økologisk kostald.

Ved årsskiftet omlagde Bjarne Hansen og sønnen Laust Longfors Hansen officielt deres kvægdrift til økologi, og derfor skulle stalden også bygges om. 

- Vi har blandt andet fået lavet vores malkestald med elementer fra en tidligere stald, så vi kunne holde prisen nede. Køerne har fået vandsenge, og så har vi fået lavet gangene med et specielt fald og et kædetræk i midten, fortæller Laust Longfors Hansen. 

Hvad er crowdlending?

Udkantsdanmark

Familien har selv bygget det meste af stalden for at holde udgifterne så langt nede som muligt, men det er ikke billigt at omlægge til økologi, og derfor bad familien deres realkreditinstitut om at låne dem penge til stalden. Men det afviste realkreditinstituttet. 

- Problemet er, at kreditforeningerne ikke vil låne os penge ude på landet i udkantsdanmark og de danske småøer. Det er Udkants-udkantsdanmark. Og ifølge vores bankrådgivere siger kreditforeningen, at der ikke er erhverv på øerne om 10 år, så derfor vil de ikke låne penge til produktionen på øerne. De vil udelukkende låne til jord, siger landmand Bjarne Hansen.

Men den påstand afviser realkreditinstituttet DLR Kredit. Den administrerende direktør Jens Kr. Å. Møller vil ikke kommentere på den konkrete sag, men ifølge ham har DLR Kredit langt størstedelen af deres udlån uden for de større byer.

- Som udgangspunkt kigger vi på alle sager, uanset hvor de ligger henne. Men når man ikke kan få lån, kan der være to hovedårsager. Det ene er, at økonomien ikke kan bære den belåning, der er ansøgt. Det andet kan være, at panteværdierne, altså værdierne i den ejendom vi skal refinansiere, ikke er tilstrækkelige til, at vi kan belåne dem i det ønskede omfang, siger Jens Kr. Å. Møller. 

Pengene kan Bjarne Hansen og sønnen låne ved Vækstfonden, men det er til en rente på omkring otte til ni procent. Et højt beløb som familien hellere vil bruge på at investere i landbruget.

- Vi kan jo godt overleve, og det håber vi da også, vi gør. Men med crowdlending vil der være mulighed for måske at investere tidligere i en ny teleskoplæsser, som vi står og mangler eller i nogle andre maskiner eller hjælpemidler i stalden, som vil gøre det nemmere for os i dagligdagen. Så det vil helt klart være en fordel at kunne låne så billigt som muligt, siger Bjarne Hansen.

Ved årsskiftet overgik Strandgården til at være en økologisk mælkeproduktion, så køerne har nu fået hjem i en løsdriftsstald.
Ved årsskiftet overgik Strandgården til at være en økologisk mælkeproduktion, så køerne har nu fået hjem i en løsdriftsstald.
Foto: Jeanette Torndahl Fournier

Tilbagebetaling af lånet

Derfor undersøger familien nu muligheden for at sikre sig investorer ved hjælp af crowdlending. Her kan virksomheder og private investere et større eller mindre beløb til en rente på omkring fem procent. Lånet vil så blive betalt tilbage efter en årrække. 

- Det er meget vigtigt for os, at det her er et lån. Vi synes, vi er en god investering. Vi har et godt produkt, som har mere sikkerhed end aktier og statsobligationer. Vi er ikke lige så troværdige som staten, men vi synes stadig, vi har et godt og velfunderet projekt, siger Bjarne Hansen. 

Køerne kan bevæge sig rundt i hele stalden.
Køerne kan bevæge sig rundt i hele stalden.
Foto: Jeanette Torndahl Fournier

Hvis kreditforeningen synes, I er en usikker investering, hvorfor skal andre så investere i jer?

- Jamen vi synes, det er forkert, at kreditforeningen ikke vil låne os penge. Vi synes, at vores projekt, selvom det ligger på en småø, er lige så godt som de projekter, der er inde på fastlandet og i nærheden af de store byer, hvor de meget nemmere kan låne penge, siger Bjarne Hansen.

Generationsskifte

Omlægningen til økologi er en fremtidssikring for det generationsskifte, der inden for de næste ti år skal ske på gården. Her skal Laust Longfors Hansen overtage driften efter sine forældre. Men det er ikke kun af nød, at mælken fra årsskiftet har været produceret økologisk. 

- Det er jo også, fordi jeg godt kan lide det, og jeg kan godt lide tanken bag. Køer og økologi passer bare godt sammen. Jeg har prøvet at arbejde som både tømrer og entreprenør, men det var bare ikke mig. Og hvis man ikke synes, det er fedt at gå på arbejde, så der er jo ingen grund til det. Men det her kan jeg lide, og så synes jeg, det er hyggeligt at bo på en ø, siger Laust Longfors Hansen. 

- Økologi er jo det nye buzzword sammen med bæredygtighed. Og det er også en fremtidssikring for Laust, så hans arbejdsplads måske kan gå lidt ind i fremtiden, tilføjer Bjarne Hansen. 

Ø-landbrug håber på ny stald via crowdfunding
Fotograf: Fotograf: Ken Petersen Redigering: Anders Høgh

Oversigt

    Oversigt