Rødovre, Herlev, Hvidovre, Gladsaxe og Fælledparken får onsdag besøg af SFs formand, når der bliver afholdt 1. maj møder over hele landet. Men erhvervs- og vækstministeren vil ikke tale på Fyn, hvor hun er valgt og bor.
SF er repræsenteret på Fyn ved Anne Baastrup, der taler i Ringe, Assens og Bogense.
Men Fyn får dog besøg af partiledere på venstrefløjen. Statsminister Helle Thorning-Schmidt taler først hos DSU i Odense og senere på Lillebæltsværftet i Middelfart.
Finansminster Bjarne Corydon lægger vejen forbi Faaborg og Ringe.
Fynboen og ministeren for By, Bolig og Landdistriker, Carsten Hansen, snyder heller ikke de fynske 1. maj-demonstranter. Han taler i Kongens Have klokken 13.45.
Derudover tale beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i Odense, Assens og Svendborg.
Den nyvalgte spidskandidat for Enhedslisten, Pernille Skipper, er taler i Kongens Have i Odense og i Krøyers Have i Svendborg.