-
Omkring 10.000 mennesker havde fredag middag besøgt Middelalderdagene 2001 på Engen i Odense. Dermed er arrangørerne endnu meget langt fra målet på 25-30.000 besøgende.
Det odenseanske firma, Hvidehorse-Fionia har dog ikke mistet troen på, at besøgstallet skal nå op på 25-30.000.
\"Vores erfaringer viser os, at det især er i weekenderne, at vi har mange gæster. Så vi håber på et stort rykind lørdag og søndag, \" siger Brian Christensen fra Hvidehorse-Fionia.
Arrangørerne er dog en anelse bekymret over det lumre sommervejr. Temperaturer omkring de 30 grader lokker nok nærmere fynboerne til vandet - end til et besøg på Engen.