-
Midt på mandag eftermiddag blev hovedvej A9 igen åbnet for trafik i begge retninger, efter at en lastbil med anhænger siden klokken 9.40 havde spærret kørebanen.
Lastbilen, der var lastet med 30 tons kompost, kom i skred og gled hen over vejbanen, hvor der heldigvis ikke var nogen modkørende i det øjeblik.
Lastbilen spærrede hele vejen, og trafikken blev derfor i flere timer ledt gennem Stenstrup.
Den eneste personskade ved ulykken var en brækket finger hos lastbilchaufføren.