Antallet af udenlandske turister boomer på Fyn

Udenlandske turister er vilde med Fyn, og når de kommer for at besøge øen - bliver de her også i flere dage.

Ofte måler man, hvor godt det går for landets turisme ved at tale om antal overnatninger.  Og 2015 var et rigtig godt år for fynsk turisme, for antallet af overnatninger på Fyn er steget meget mere end landsgennemsnittet.

-Det er dejligt, og det er også det, som vores oplevelse har været i 2015, der er en vækst, siger Henrik Neelmeyer, formand for Destination Fyn. 

Det er især de udenlandske turister, som Fyn tiltrækker.

Og især et fynsk område har haft en bemærkelsesværdig stigning i antallet af turister. På Nordfyn er stigningen i antal overnatninger på campingferier nemlig hele syv gange så stor som på landsplan. 

Jeg er selvfølgelig rigtig glad for de tal, men jeg tænker også, at vi kan gøre det bedre, forklarer Rikke Lindhøj, der er bureauleder hos Visitnordfyn. 

Tyskerne vilde med camping på Fyn

Antallet af udenlandske turister på Fyn er fra 2014 til 2015 steget dobbelt så meget som på landsplan. Og det er især tyskere og nordmænd, der er vilde med at holde ferie på Fyn. Tyskerne har ellers været på tilbagetog på det fynske landkort. Men ifølge tal fra Dansk Statistik, er den tendens vendt.

Henrik Neelmeyer fortæller om, hvorfor det netop er Fyn, der blandt andet tiltrækker tyskerne 

- Det er benhårdt, bevidst arbejde, som vi har lavet gennem næsten tre år, hvor vi målrettet gennem Destination Fyn har markedsført os i Norge og i Tyskland, forklarer Henrik Neelmeyer fra Destination Fyn.

Læs mere om turisterne her og se mere om  turist-boomet kl. 19.30 på TV 2/Fyn. 

Oversigt

    Oversigt