Årsagen til flystyrt fundet

Manglende benzintilførsel var formentlig årsagen til, at et ultralet fly styrtede ned på Tåsinge i august. Havarikommissionen er netop kommet med en foreløbig rapport om ulykken, der kostede en 63-årig mand livet.

-

I følge rapporten er der tegn på, at der ikke blev tilført brændstof til flyets motor, da havariet skete. Desuden har Havarikommissionen noteret sig, at propellen var indstillet til maximal stigning.

Den 63-årige ejer af flyet ville flyve fra Sydfyns Flyveplads på Tåsinge til Rolfsted Flyveplads d. 29. august.

Vidner har fortalt, at flyet var længere om at lette end normalt, og at motoren måske kørte med for lave omdrejninger.

Omkring 500 meter fra flyvepladsen styrtede flyet ned på en mark, og den 63-årige blev dræbt.

Havarikommissionen fortsætter sine undersøgelser i håb om at klarlægge den manglende benzintilførsel til motoren.

Oversigt

    Oversigt