I semifinalen vandt odenseaneren overbevisende over sin tyrkiske modstander med sætcifrene 21-10, 21-3.
- Jeg er tilfreds med min præstation i dag. Jeg prøver at holde fokus i alle kampene, og selvom der har været få gange, hvor jeg er faldet lidt ud, fungerer det meget fint, siger Viktor Axelsen til badminton.dk.
Danmark er på forhånd sikret guld i herresingle, da Viktor Axelsens modstander i finalen bliver en anden dansker - Rasmus Fladberg.
- Det er selvfølgelig altid lidt tricky at møde en anden dansker. Vi kender hinanden godt, men jeg glæder mig til kampen, siger Viktor Axelsen til badminton.dk.