I det fynske folks tjeneste

Barn af en anbragt: Et liv i isolation med tvangssterilisation og overgreb

83-årig Kirsten Christensen er barn af en tidligere anbragt på pigehjemmet på Sprogø. Hendes mor var "vild" og fik barn uden for ægteskabet. Derfor endte hun på Sprogø.

00:40

Kirsten Christensen viser billeder af sin mor, som var anbragt på pigehjemmet på Sprogø i otte år. Video: Sara Fuglsig

- Aret sad lige midt på maveskindet, siger Kirsten Christen, imens hun lader sin pegefinger glide fra navlen ned til underlivet, for at demonstrere, hvor på kroppen det sad.

Kirsten Christensen husker tydeligt det ar, der gjorde, at hun aldrig fik søskende.

- Min mor havde fået barn uden for ægteskabet. Hun blev stemplet som vild og skulle derfor spærres inde på Sprogø, så hun ikke fik flere børn, forklarer hun.

Læs også Anbragt på Sprogø: Skylder Danmark Karoline en undskylding?

Da Kristen Christensen kom til verden, blev hun fjernet fra sin mor kun tre måneder gammel.

I den tid var det almindeligt at blive anbragt på Sprogø, når man havde fået et barn uden for ægteskabet, forklarer Birgit Kirkebæk, der er professor emeritus og har skrevet en bog om Sprogø-pigerne baseret på 18 journaler.

- Man tvangssteriliserede for at stoppe barnefødsler i den del af befolkningen, som man mente var ramt af degeneration, siger hun.

Pigehjemmet på Sprogø

I perioden 1923 til 1961 blev omkring 500 kvinder anbragt på pigehjemmet på Sprogø.
Det var kvinder, der var blevet stemplet af samfundet som "løsagtige" eller "moralsk defekte".

Torsdag den 27. februar tager TV 2 Fyn Event med fynboerne til Sprogø, for at opleve et stykke unikt Danmarkshistorie helt tæt på.

Læs også Pigehjemmet på Sprogø: Et lukket land åbnes for fynboerne

Efter otte års isolation, blev Kirstens mor steriliseret, så hun kunne slippe væk fra øen.

De første kvinder på øen var typisk anbragt på øen i otte år, før de blev prøvet ude, forklarer Birgit Kirkebæk.

- Det var kvinder, der ikke tilpassede sig de almindelige normer, der var for, hvordan man skulle opføre sig. Både men hensyn til arbejde, men også i forhold til, hvor mange kærester de måtte have, siger hun.

Plejerne, der holdt opsyn med kvinderne på pigehjemmet, kontrollerede at reglerne blev overholdt.

 

- Nogle af dem var modbydelige. Hvis kvinderne brød reglerne, blev de spærret inde og låst fast, siger Kirsten Christensen.

Når kvinderne var isoleret på øen på ubestemt tid og overtrådte hjemmets regler ved eksempelvis at færdes frit på øen eller skippe nogle af måltiderne, kom de typisk i cellerummet.

- Typisk var kvinderne i cellerummet i fem dage, men længden kunne variere alt afhængigt af, hvornår de sagde undskyld, forklarer Birgit Kirkebæk.

Oprør på Sprogø

De kontrollerede forhold fik flere af kvinderne til at gøre oprør.

-  Nogen gange smed de sten gennem vinduerne eller lokkede andre kvinder til at være med i et oprør, siger Birgit Kirkebæk.

Kirsten Christensen husker tydligt, hvordan hendes mor fortalte om et kollektivt oprør, hvor en plejer brugte koldt vand til at styre kvinderne i badet.

- Haps, en tog i benene, og en tog i armene. Sådan kom plejeren op i badekaret med tøj på, forklarer Kirsten Christensen. 

00:25

Kirsten Christensen fortæller om, hvordan kvinderne på pigehjemmet gjorde oprør, da en plejer gennem længere tid havde styret kvinderne i badet med koldt vand. Video: Sara Fuglsig

Luk video

I trods og galskab sang kvinderne, også sange når de gik ude i marken.

- De sang om møgkællingerne, så det gjaldt, siger hun.

Barn af en fremmede

Kirsten Christensen var ti år, da hørte hun fra sin mor for første gang.

- Hun sendte mig alverdens godter i en pakke, da jeg var på børnehjem i Viborg, siger hun

Det var ikke meget kontakt, der var til Kirstens mor, efter hun vendte tilbage fra Sprogø, men pludselig stod hendes mor der.

- Det var underligt, når vi ikke kendte hinanden, men vi fik en dagligdag til at fungere, fortæller Kirsten Christensen.

Men det var ikke altid nemt.
Når skolekammeraterne nævnte, at Kirstens mor havde været på Sprogø, blev hun flov.

- Jeg vidste ikke, det var noget, man skulle skamme sig over, men det var flovt, siger hun.

- Der er ingen tvivl om, at det har været stærkt stigmatiserende at være tidligere anbragt, siger Birgit Kirkebæk.

Huslige pligter på øen

Hverdagen på øen gik med at lære alt det, der hørte til i en landlig husholdning.

- De skulle lære at væve, sy og brodere, fortæller Kirsten Christensen.

Det håndarbejde kvinderne lavede på øen, blev nogle gange solgt.

- Dem, der ikke kunne opfylde de huslige pligter, blev dygtige af at komme derover, men de mistede deres frihed, afslutter Kirsten Christensen.