Bomberegn i Balkan: Fyrværkeri fremkalder grusomme minder for fynske veteraner

Fynboerne affyrer i stor stil fyrværkeri uden varsel i dagene op til nytårsaften. Det rammer især veteranerne, som får ubehagelige minder om deres tid i krigzoner.

Lysglimt i tusind farver og ufarlige brag. 

For mange fynboere er det resultatet af fyrværkerifesten, som kendetegner dagene op til nytårsaften. Men for de fynske veteraner er det alt andet end ufarligt. 

De øredøvende kanonslog og batterier minder om de geværsalver og granater, som var de PTSD-ramte veteraners hverdag under udstationeringer i krigszoner. 

- Det værste er, når man ligger på sofaen og slapper af, og der så lige pludselig falder et kæmpe brag. Ja, jeg skulle endda lige til at sige granater. Der kommer ingen advarsler, og det giver flashbacks til nogle virkelig utrygge tider i Balkan, siger Svend-Erik Pedersen fra Bogense, der i dag lever med en voldsom PTSD-diagnose.

Svend-Erik Pedersen var udstationeret i Balkan, da Operation Storm blev indledt den 4. august 1995. I fem timer haglede de kroatiske bomber ned over de fredsbevarende FN-styrker, der straks måtte søge ly i deres bombekældere. 

Og de gennemtrængende brag fra bombekælderens mørke mindes Svend-Erik Pedersen hver gang han bliver forskrækket af et kanonslagskarakteristisk knald.  

Forfærdelige forskrækkelsesmomenter

Det har været lovligt at affyre fyrværkeri siden den 27. december, og for mange af de fynske veteraner er den lange affyringsperiode det værste ved nytåret. 

Veteranerne ved godt, at himlen er præget af flotte lysglimt nytårsaften. Men de affyringer, som ikke bliver advaret, skaber forfærdelige forskrækkelsesmomenter for veteranerne. 

- Man bliver overrumplet. Når man ikke er advaret om, at der kommer store brag, så sætter det sig i kroppen. Jeg får trykken for brystet, min venstre hånd begynder at ryste og jeg får kortvarige synsforstyrrelser, siger Svend-Erik Pedersen.

- Almindelige mennesker tænker ikke over det, men vi levede i seks måneder med, at store brag ofte betød liv eller død. 

Svend-Erik Pedersen står ikke alene. For selvom krigen ligger 25 år tilbage, så husker veteranerne deres udsendelser, som var det i går. Det er nemlig ikke det fyrværkeri, man ser i luften og som er varslet, der er problemet for veteranerne. 

- Problemet er det, man ikke kan nå at forberede sig på. I det hele taget er mange PTSD-ramte veteraner sensitive over for lyde og lugte, som minder dem om den krig, de har været i, siger Hannah Merete Ussing, som er leder af Veteranhjem Odense. 

Appel til fynboerne

Svend-Erik Pedersens udsendelse stoppede brat, da han blev tilfangetaget af kroatiske styrker efter Operation Storm i 1995. 

Og de stressfyldte minder blusser op, hver gang han ikke er advaret om, at fyrværkeriet bliver affyret i dagene op til nytår. 

Derfor håber han også, at fynboerne fremover vil tænke lidt mere over, hvornår og hvordan de fyrer af. 

- Jeg vil gerne appellere til, at man holder sig inden for de dage, lovgivningen siger, man må skyde af. Og hvis man har viden om, at der bor en veteran i nærheden af en selv, så tag kontakt, så de bliver advaret. Jeg ved godt, at det er svært, men det gør en stor forskel for os, siger Svend-Erik Pedersen. 

Onsdag foreslog Dansk Folkeparti, at man indskrænkede perioden, hvor fyrværkeri må affyres. Det skal kun være nytårsaften, lyder det. 

Oversigt

    Oversigt