Michael Outzen havde sammen med resten af Chevrolet-holdet sikret sig teammesterskabet inden finalen på Jyllandsringen og sammen med Henrik Lundsgaard kunne han derfor køre for at opnå en god individuel placering.
Finalen i DTC 2008 blev både tæt og spændende. Før søndagens finale på Jyllandsringen lå Michael Outzen til en samlet 5. plads, men i sidste heat sikrede Michael Outzen sig bronzemedaljen, mens holdkammeraten Henrik Lundsgaard tog sølv.
De to medaljer blev fejret med jubel og champagne på Chevrolet-holdet som har haft en sæson ud over alle forventninger.