Ejby: Ny liste fik supervalg

Den tidligere formand for socialdemokratiet i Ejby, Alex Gren, fik med sin nye enkeltmandsliste - Helhedslisten - et overraskende godt valg i Ejby. På en dramatisk valgaften i Ejby var han endda ved at snuppe borgmester-posten.

-

Alex Gren fik over syv procent af de afgivne stemmer i Ejby. Inden valget havde han ellers frygtet, at sammenblandingen af folketingsvalg og kommunalvalg ville holde ham uden for byrådet.

I den periode, der snart slutter, har Alex Gren siddet i byrådet for socialdemokratiet, men for få måneder siden meldte han sig ud i protest mod partiets udliciteringspolitik. Alex Gren var mere udliciterings-villig end resten af socialdemokraterne.

Det var da også Socialdemokratiet, der skulle have gjort Alex Gren til borgmester, hvis det skulle være blevet til virkelighed. Men det var de ikke villige til i en hektisk slutfase tirsdag aften. Både de radikale, SF og Dansk Folkeparti pegede ellers på Alex Gren.

Venstreborgmester Claus Hansen beholder nu som ventet borgmesterkæden.

Oversigt

    Oversigt