Endnu en flot efterårsdag på Fyn

Onsdag kan temperaturerne igen nå op imod 20 grader.

Skyerne hænger tungt over det fynske fra dagens start, hvor solen kæmper for at komme frem. Der er flest skyer i den østlige del øen.

Skyerne har til gengæld holdt på varmen i løbet af natten, derfor er det knap så køligt her til morgen.

- Temperaturerne ligger lige omkring de ti grader først på dagen, og i løbet af dagen kommer de op på 18-19 grader. Vi kan måske lige nå de 20 grader, siger Lone Sejr fra TV 2 Vejret.

Det ser ud til at holde tørt, da lavtrykket øst for Bornholm holder sig væk fra Fyn.

- Vinden kommer fra nord og nordøst og er svag til let det meste af tiden. Men den kan på nordkysten godt være op til jævn, fortæller vejrværten.

Solen går ned 20:07, der falder skyerne sammen, og temperaturerne falder til omkring 14 grader.

Oversigt

    Oversigt