Færre busruter på Fyn

Der bliver længere mellem busserne på Fyn de kommende år. Region Syddanmark havde sat næsen op efter 20-30 millioner kroner mere til den kollektive trafik. Men pengene kommer ikke, og det kommer især til at gå ud over Nordfyn og Langeland.

Fynbus er presset af stigende priser på brændstof og et faldende antal pendlere, og når der ikke kommer flere penge fra regeringen får det få konsekvenser.

- Det betyder at vi trækker os væk fra de tyndt befolkede områder, og koncentrerer os om de steder hvor folk bor, lyder det fra William Jensen, der er næstformand i Infrasturkturudvalget i Region Syddanmark 

Udhuling af midlerne

Regionen havde håbet at den nye aftale med Regeringen havde betydet flere penge til den kollektive trafik.

- Det er jo klart at hvis den prisfremskrivning vi skal have ikke hænger sammen med de stigende priser på brandstof, så får vi en udhuling af vores midler, lyder det fra Poul Weber(V), der er formand for Infrasturkturudvalget i Region Syddanmark.

Nordfyn og Langeland bliver ramt

Men regeringen vil ikke opfylde regionernes ønske om flere penge til den kollektive trafik, og nu frygter regionspolitikerne, at områderne som Nordfyns Kommune og Langeland bliver ramt af nedskæringer i den kollektive trafik. 

I Nordfyns kommune advarer man imod nedskæringerne i den kollektive trafik i kommunen.

- Det betyder at det bliver mindre attraktivt at bo i de tyndt befolkede områder, og det får konsekvenser for Nordfyns Kommune som arealmæssigt er meget stor, siger Jørgen Simonsen(S), der medlem af
Kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune.

Fynbus hjemmeside

Oversigt

    Oversigt