Festivaler og dyrskue må aflyses: Forbud mod større forsamlinger fastholdes til og med august

Mandag har statsminister Mette Frederiksen (S) meddelt, at forbuddet mod store forsamlinger fastholdes til og med august. Det betyder, sommerens fynske festivaler ikke kan afholdes som planlagt.

Det fynske dyrskue og sommerens store fynske festivaler kommer ikke til at kunne blive afholdt som planlagt i år.

Det står klart, efter statsminister Mette Frederiksen (S) mandag meldte ud, at man har i sinde at fastholde forbuddet mod store forsamlinger til og med august. 

Flere store, fynske begivenheder skulle have fundet sted inden da, men efter statsministerens pressemøde, står det klart, at det ikke kommer til at ske. Danmarks største musikfestival, Roskilde Festival, har meldt ud, at man aflyser årets udgave, ligesom flere andre festivaler har meldt ud. 

Et af de arrangmenter, der nu ikke kan afholdes, er Det Fynske Dyrskue, der skulle have fundet sted fra 12.- 14. juni. 

Det ærgrer dyrskuets chef Sara Ekknud.

- Jeg er fandme ked af det. Det er 9 måneders arbejde der forsvinder på en sætning fra statsministeren. Det er helt ubærligt, siger hun til TV 2/Fyn.

 

- Det er nogle meget uoverskuelige konsekvenser. Men det er forhåbentlig ikke det sidste dyrskue på Fyn. Vi skal gerne have et igen næste år, siger hun.

Også Tinderbox, Heartland og Langelandsfestival. Heartland Festival skulle have fundet sted i slutningen af maj, Tinderbox i slutningen af juni, mens Langelandsfestival skulle have fundet sted i midten af juli. Det kommer ikke til at ske, efter statsministerens udmelding.

Dog har festivalerne ikke selv meldt ud, at de aflyser endnu. På Facebook har festivalen meldt ud, at man er "i fuld gang med at få overblik over situationen og  konsekvenserne for Tinderbox 2020".

TV 2/Fyn arbejder på at få kommentarer fra festivalernes arrangører.

 

Oversigt

    Oversigt