Fortuna vinder DM i volley

Fortuna Odense vandt søndag DM med 3-2 i kampe.

Det var i dag femte og afgørende finale mellem Holte I.F. Vollyeball og Fortuna Odense i Holtehallen.

Det skulle fire sæt til før Fortuna Odense vandt. Og Fortuna Odense der dermed Danmarksmestre med 3-2 i kampe.

Kursen lagt fra første fløjt

Vinderkursen blev lagt af Fortuna fra første fløjt. Allerede på Holtes anden serv gik fynboerne i de røde trøjer til angreb - erobrede serveretten - og med en stribe hurtige point fik Fortuna en flyvende start.

I de første fire DM-finaler har udeholdet vundet hver gang, så i dag skulle det gerne ske for femte gang for fynboerne. Måske var det derfor der var lidt nervøsitet at spore.

Fynske Fortuna og sjællandske Holte er de to suverænt bedste damehold i Danmark og de leverede en intens og jævnbyrdig finalekamp som bølgede frem og tilbage. Første sæt gik til Holte, mens Fortuna kæmpede sig til sejr i andet og tredje sæt.

Det betød at fynboerne kunne sikre sig DM-guldet i fjerde sæt, men det var først efter et indædt opgør på hvert eneste point at Fortuna til sidst kunne afgøre kampen.

Fynboerne var de stærkeste i finalens sidste sekunder.

Oversigt

    Oversigt