Frederik Hentze er gået mange skøjtetag frem de seneste år, og vil i den kommende sæson for alvor banke på landsholdsdøren. Den teknisk begavede back går ind til sin fjerde sæson i Odense og kommer til at spille en vigtig rolle.
Sidste sæson blev spoleret af skader for den unge back, der alligevel tegnede sig for otte point i 33 ligakampe og som belønning deltog i landsholdets forberedelser frem mod VM-slutrunden i Schweiz.
Foreløbig er det blevet til 136 kampe i Bulldogs-regi.