Fynske efterskoler holder skansen

De fynske efterskoler får lige så mange elever i det kommende skoleår som i det foregående, selvom der generelt er færre unge.

De fynske efterskoler får 4686 elever i skoleåret 2016 - 2017. Det er ni flere end i skoleåret 2014 - 2015.

Også i Jylland får skolerne flere elever bortset fra i Nordjylland, hvor tallet falder med 202 - et fald på seks procent.

De sjællandske skoler noterer sig en nedgang på 219 elever, hvilket betyder at der samlet set bliver 113 færre efterskoleelever det kommende år.

Alligevel er formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring godt tilfreds.

- Jeg tror det er et udtryk for, at vi som forældre har brug for at vores børn bliver selvkørende. At de får justeret deres ego til gavn for en større sag og lærer at indgå i fællesskaber, skriver han i en pressemeddelelse.

Oversigt

    Oversigt