Det er svært at skaffe handicaphjælpere på landsplan, men på Fyn ser det decideret sort ud.
I juni blev mere end otte ud af ti opslåede stillinger ikke besat.
Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering.
Det bekymrer Gitte Reckendorff Nielsen, der lider af muskelsvind, og ikke kan klare sig uden sine handicaphjælpere.
- Jeg er afhængig af dem 24 timer i døgnet, siger hun.
Hun har brug for adskillige hjælpere hver dag og ved, at handicaphjælpere ikke ligefrem hænger på træerne.
- Der, hvor vi har den største udfordring lige nu, er på rekrutteringen, siger Gitte Reckendorff Nielsen.
Og Gittes fornemmelse er helt rigtig. Det bekræfter formanden for Handicapbranchen Danmark, Michael Graatang.
- Lige nu står det værst til med rekrutteringen på Fyn. Der er rigtig mange ledige stillinger på Fyn, siger Michael Graatang.
På landsplan har hvert tredje forsøg på rekruttering været forgæves.
I juni 2022 var der 418 forsøg på at rekruttere en handicaphjælper på Fyn. Kun 68 stillinger blev besat. Det svarer til, at godt otte ud af ti stillinger blev besat.
Ifølge formanden er netop rekrutteringen den største udfordring lige nu.
- Vi får meget, meget færre ansøgninger i dag end tidligere, hvis vi overhovedet får nogen, siger Michael Graatang.
Efterladt på perronen
Gitte Reckendorff Nielsen har brug for hjælp til det meste. Hun har lige nu tre fastansatte handicaphjælpere og fire vikarer tilknyttet.
- Vi kan jo have syv vikarer stående på listen, men vi kan jo ikke fastholde dem, siger hun.
Vi er lidt bange for at blive efterladt på perronen, når der skal postes løn ind i andre grupper, hvis ikke der bliver det i vores gruppe, altså handicaphjælpere, som er blandt de ringest lønnede overhovedet
- For at de kan få det til at løbe rundt, har de også lige nogle vikarstillinger rundt omkring.
Og Handicapbranchen Danmark savner, at der kommer mere fokus på handicaphjælperne, som han mener er fuldstændig overset af politikerne i valgkampen.
- Vi er lidt bange for at blive efterladt på perronen, når der skal postes løn ind i andre grupper, hvis ikke der bliver det i vores gruppe, altså handicaphjælpere, som er blandt de ringest lønnede overhovedet. Den har jeg slet ikke hørt nævnt i valgkampen, siger Michael Graatang.
Vil ikke tale løn
For nylig meldte Socialdemokratiet ud, at man vil afsætte tre milliarder kroner til løn af offentligt ansatte.
- Men igen bliver handicaphjælperne jo ikke nævnt, siger Gitte Reckendorff Nielsen.
Hun har fået besøg af den fynske folketingskandidat fra Venstre Marlene Ambo-Rasmussen for at gøre hende opmærksom på problemet med at rekruttere handicaphjælpere.
For Gitte Reckendorff Nielsen er der ingen tvivl om, hvorfor det er svært at rekruttere de hjælpere, hun har så hårdt brug for; det handler om løn.
Gennemsnitslønnen for en handicaphjælper ligger uden weekend- og nattillæg på 140 kroner i timen.
Er det nok?
- Nu har jeg selv arbejdet som handicaphjælper i mange år. Det er nogle år siden, og der fik jeg også mindre. Det vigtigste for mig dengang, det var faktisk arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. Men jeg vil gerne anerkende, at selvfølgelig betyder lønnen også noget, siger Marlene Ambo-Rasmussen.
Mener du, at handicaphjælpere skal have mere i løn?
- Jeg vil ikke sidde og sige, om de skal have mere eller mindre i løn, fordi jeg værner om den danske model. Men jeg synes, at det er en ting, man burde kigge på, og det er også noget, jeg forestiller mig, at man kommer til at tale meget mere om, når de næste forhandlinger går igang, siger Marlene Ambo-Rasmussen.
For Gitte Reckendorff Nielsen, der ikke kan undvære hjælp, er der ingen tvivl:
- Jeg synes jo, de fortjener mere i løn, end de får. Men jeg synes også, at det er vigtigt at italesætte, at det er et virkelig værdifuldt arbejde, de har. Jeg er jo fuldstændig afhængig af mine hjælpere. Hvis jeg ikke havde dem, havde jeg ikke det liv, jeg har i dag, siger Gittte Reckendorff Nielsen.