Her er fynboernes spørgsmål til magthaverne

Fynboerne vil gerne vide, hvad politikerne vil gøre med atomkraft, børnehaver, psykiatrien og Storebæltsbroen.

Folketinget åbner det nye folketingsår tirsdag, og i den forbindelse har TV 2 Fyn spurgt en række fynboer, hvad de gerne vil spørge politikerne på Christiansborg om.

Åbningen af det nye folketingsår sker altid første tirsdag i oktober, og den indledes klokken 10.00 med en gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke.

Statsminister Mette Frederiksen (S) holder åbningstale klokken 12.00.

Klokken 13.30 sender TV 2 Fyn direkte fjernsyn på TV 2, hvor nedenstående spørgsmål bliver stillet til de fynske folketingspolitikere.

Kasper Skjoldå, jobsøgende, Odense:

Der mangler ressourcer i børnehaver og daginstitutionerne. Hvad vil I gøre ved det?

Dejan Mastilovic, teamleder, Svendborg:

Hvad har politikerne tænkt sig at gøre ved det pressede sundhedsvæsen og lange ventetider på tværs af hele sundhedssektoren?

Carsten Kudsk, pædagogmedhjælper, Nyborg:

Hvornår skal Storebæltsbroen gøres gratis?

Pernille Svendsen, skolelærer, Odense:

Er det meningen, at privatpsykiatrien skal træde til, hvis der er for lange ventelister i det offentlige?

Simon Lahrmer Kristiansen, kontanthjælpsmodtager, Søndersø:

Har I en plan til at hjælpe os, der er på kontanthjælp, og de svage med høje priser, inflation og energikrise?

Jan Martensen, lærer, Odense:

Er atomkraft en mulighed i energisektoren i fremtiden?

De fleste eksperter er enige i, at folketingsvalget bliver udskrevet i de kommende dage, måske allerede tirsdag. 

Oversigt

    Oversigt