Der kommer mange flere penge til sundhedsvæsenet de næste år - rigtig mange flere.
Frem til 2030 vil der blive afsat yderligere fem milliarder kroner om året til sundhedsområdet.
Det kom frem på regeringens pressemøde tirsdag formiddag, hvor statsminister Mette Frederiksen (S), sundhedsminister Sophie Løhde (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltog.
Men kan penge løse det voldsomme pres på sundhedsvæsenet? Det er det store spørgsmål.
Sundhedspakken er historisk, mener Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
Der er dog et stort problem ved de mange milliarder, for det er langt fra sikkert, at de store poser penge hjælper sundhedsvæsenet, som mangler personale til at løse opgaverne.
- Det er altså dér, at skoen trykker - det er personalemanglen. Jeg har stadig en nagende tvivl om, hvor meget det reelt hjælper, siger Jes Søgaard til TV 2.
600 millioner kroner til kræft
I sundhedssystemet er der set en lang række eksempler på udsatte operationer og undersøgelser, ikke mindst på kræftområdet.
Der bliver afsat 600 millioner kroner om året til kræftområdet, men først fra 2025.
Få overblikket over regeringens sundhedspakke
- Jeg savner svar på, hvordan man over tid får udviklet kapaciteten på de danske sygehuse. Det kan godt være, at noget af kapaciteten kan komme ved, at man kan flytte noget ud af sygehusene, men det skal konkretiseres: Hvordan får vi udviklet et sundhedsvæsen uden for sygehusene, spørger sundhedsprofessoren.
UCL: Den største udfordring er at købe for milliarderne
På UCL i Odense uddanner man blandt andet sygeplejersker, og dem er der mangel på nu og i fremtiden.
Kim Bøg-Jensen, der er direktør for sundhedsuddannelser på UCL, glæder sig over det massive milliardløft til sundhedssektoren, men han ærgrer sig ligesom Jes Søgaard over, at der lige nu ikke er nogen løsninger på branchens rekrutteringsproblemer.
- Den største udfordring er, om vi kan købe noget for alle pengene, om vi kan købe nogle gode og dygtige sundhedsprofessionelle, og det er vanskeligt i øjeblikket, siger Kim Bøg-Jensen.
- Man kunne have håbet på, at nogle af pengene var gået til rekrutteringsindsatser eller uddannelsesområdet for at gøre det mere attraktivt. Det havde været dejligt, for det er en af de grundlæggende udfordringer, konstaterer han.
Hvad gør I for at løse problemet på UCL?
- Rekrutteringsudfordringer er et meget komplekst problem, men vi samarbejder med regionerne og kommunerne, og vi har nogle rigtig gode partnerskaber, hvor rekruttering altid ligger øverst på dagsordenen, siger Kim Bøg-Jensen.
- Lige nu er vi i gang med psykiatrien i Region Syddanmark, hvor vi prøver at finde nogle nye veje til at blive sygeplejerske - nogle alternative ruter, så vi appellerer til nye målgrupper og ikke kun gymnasierne, forklarer han.
Sygeplejersker: Vi kommer ikke ud til den fedeste løn
Spørger man sygeplejerskerne og andet sundhedspersonale, har der længe været bred enighed om, at de skal have noget mere i løn.
Får de det, søger flere af sig selv ind på uddannelserne, og flere bliver i jobbet, håber man.
TV 2 Fyn spurgte to sygeplejerskestuderende på første semester, hvorfor de gerne ville være i faget, og de var dog ikke i tvivl om, at de har valgt den rigtige branche.
- Selv om jeg ved, jeg ikke kommer ud til den fedeste løn, er det okay, for så kan jeg vinde på andre måder. Der er så mange andre fede ting ved at være sygeplejerske, siger Karoline Elleby.
- Det har ikke afskrækket mig fra at tage uddannelsen, for det er det, jeg vil, tilføjer Megan Emilie Brems.
Negativ snak om faget
De mærker dog, at samfundets indtryk af sundhedspersonalet de seneste år har ændret sig.
- Der er meget negativ snak om, hvad en sygeplejerske er. Jeg synes ikke, det er berettiget. Jeg er virkelig imponeret over, hvor mange ting en sygeplejerske kan. Det er ærgerligt, det bliver snakket ned, siger Karoline Elleby.
At give mere i løn er en dyr løsning. Hvis faggrupperne skal have en lønstigning på fem procent - eller omkring 2.000 kroner mere om måneden for den enkelte medarbejder - koster det statskassen 1,25 milliarder kroner, viser en udregning fra Finansministeriet.
En lønkomité er i gang med at undersøge, hvad sygeplejersker og andre i den offentlige sektor får i løn, og hvilke konsekvenser det vil have, hvis man giver nogle faggrupper mere i løn.
Komitéen skulle have afsluttet sit arbejde sidste år, men det blev udskudt på grund af folketingsvalget. Arbejdet forventes afsluttet i juni.
Hvis ældre i fremtiden skal have samme plejemuligheder, skal der uddannes tusindvis af ekstra sosu’er om året.