Hjemsendt igen: Seks gode råd til hjemmearbejde

Fredag lød det endnu engang fra statsministeren, at alle, der kan, opfordres til at arbejde hjemmefra. TV 2 Fyn har samlet seks gode råd til hjemmearbejde fra Danske Fysioterapeuter.

Coronasmitten er endnu engang blusset op, og mens flere odenseanere de seneste to uger allerede har arbejdet hjemme fra, blev opfordringen til at sende medarbejdere hjem rullet ud til hele landet fredag.

På fredagens pressemøde gjorde statsminister Mette Frederiksen (S) det klart, at alle, der kan arbejde hjemme fra, bliver anbefalet at gøre det.

Derfor vil mange ligesom i foråret skulle installere sig og indrette hjemmearbejdspladser i køkkener, stuer og kontorer. Selv denne artikel bliver skrevet hjemme fra ekstraværelset, hvor det bekvemmelige hæve-sænke-bord og den komfortable kontorstol er skiftet ud med et dødeligt skrivebord og en stol fra spisestuen.

Det skaber ifølge Danske Fysioterapeuter nye udfordringer for et godt arbejdsmiljø.

- Vi så i foråret, at rigtig mange fik gener af at sidde derhjemme og arbejde. Det handler dels om dårlige arbejdsstillinger, fordi man ikke har det samme udstyr derhjemme. Dels om, at man får bevæget sig mindre, når hjemmet også er arbejdsplads, siger Tina Lambrech, formand for Danske Fysioterapeuter, i en pressemeddelelse.

Seks ud af ti fik smerter

Erfaringer fra forårets nedlukning viser, at seks ud af ti oplevede fysiske smerter ved at arbejde fra hjemmekontoret. Det viser en undersøgelse Dansk Magisterforening har lavet.

Af den grund er det særlig vigtigt at få indrettet sig korrekt fra starten.

- Ingen af os ved, hvor længe det her varer, så man kan lige så godt få indrettet sig ordentligt fra starten, fortæller Tina Lambrecht.

Seks gode råd

 

Oversigt

    Oversigt