I mandagens udgave af Fyens Stiftstidende fortæller anonyme unge med indvandrerbaggrund, at de står bag skyderierne.
Natten til søndag var der både skyderi mod HA-rockernes klubhus på Petersmindevej og mod et hus på Kildegårdsvej, hvor en rocker bor.
De unge fortæller til avisen, at de ville hævne et overfald på to biler på en tankstation ved Ørbækvej. Her skulle de være blevet overfaldet af medlemmer af AK 81 (Hells Angels støttegruppe, red), der var bevæbnet med knive og køller.