Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fra lørdag klokken 12 må der sættes valgplakater op. Kun meget få steder er de droppet.
De kan måske virke lidt gammeldags her i 2021, hvor meget information ellers kommer fra en skærm. De belaster miljøet. Og nogle vil mene, at de heller ikke pynter i gadebilledet.
Alligevel bliver der igen kamp om lygtepælene, når der fra lørdag den 23. oktober klokken 12 må hænges valgplakater op i forbindelse med kommunal- og regionalvalget.
Der vil blandt andre Sonja Marie Jensen, Socialdemokratiets spidskandidat i Nyborg, stå klar med frivillige hjælpere.
Test dig selv: Se hvem du er mest enig med i lokal kandidattest
Nu kan fynboer, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes ved det kommende kommunalvalg blive klogere på kandidaternes holdning med en stor kandidattest, der ved dette valg er blevet endnu mere lokal.
Hvem af de 907 kandidater til de ti fynske kommuner og de 246 kandidater til regionsrådet er du mest enig med? Det kan du nu få svar på i den kandidattest, som TV 2 Fyn og en lang række andre medier står bag.
Kandidattesten giver ikke svar på, hvem du skal stemme på, men hvis du er er tvivl, kan testen hjælpe dig med at finde kandidater, der matcher med dine politiske holdninger. Den er ikke tænkt som endegyldigt svar, men som god inspiration, når du skal træffe din beslutning.
- Kandidattesten er en sjov, inddragende måde at blive klogere på kommunalvalget på. Du møder 25 spørgsmål, der alle angiver hvert sit emne. Du skal selv tage stilling og dermed danne din egen holdning. Bagefter matches du med den kandidat, du er mest enig med. Og den du slet ikke er enig med. Det sidste er også sjovt – og tankevækkende, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Samtidig giver kandidattesten både nye og ukendte kandidater en mulighed for at få deres holdninger og budskaber ud, da alle kandidater har lige muligheder for at bliver matchet med vælgere, som de mere kendte kandidater.
Men testen kan ikke stå alene. TV 2 Fyn anbefaler, at du læser kandidaternes uddybende forklaringer under deres svar, og man kan også med fordel tage testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig for hver dag, efterhånden som flere kandidater udfylder vores spørgeskema.
- Kandidattesten her i 2021 er den hidtil bedste, der nogensinde er lavet til et kommunalvalg i Danmark. Spørgsmålene her på Fyn er indkredset i et tæt samarbejde mellem TV 2, TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Det sikrer, at der er nationale, regionale og lokale spørgsmål for hver af de ti fynske kommuner. Jeg håber, at rigtigt mange fynboer vil være med og tage testen. Gerne flere gange, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Testen tager under ti minutter at gennemføre.
Endnu mere lokal
Som noget nyt er TV 2 og TV 2 regionerne denne gang gået sammen med så godt som alle regionale medier i landet om at lave kandidattesten.
Disse medier deltager i samarbejdet om kandidattesten
TV 2 og TV 2 regionerne
Jysk Fynske Medier:
- Dagbladet Holstebro
- Dagbladet Ringkøbing-Skjern
- Dagbladet Struer
- Folkebladet Lemvig
- Fredericia Dagblad
- Helsingør Dagblad
- Horsens Folkeblad
- JydskeVestkysten
- Randers Amtsavis
- Vejle Amts Folkeblad
- Viborg Stifts Folkeblad
- Fyens Stiftstidende
- Fyns Amts Avis
- Århus Stiftstidende
Sjællandske Medier:
- DAGBLADET Ringsted
- DAGBLADET Køge
- DAGBLADET Roskilde
- Frederiksborg Amts Avis
- Nordvestnyt Holbæk-Odsherred
- Nordvestnyt Kalundborg
- Sjællandske Sydsjælland (Næstved-Vordingborg)
- Sjællandske Vestsjælland (Slagelse)
Det Nordjyske Mediehus:
- Nordjyske Stiftstidende
Lolland-Falsters Folketidende
Bornholms Tidende
Der Nordschleswiger
Over 130 journalister med lokalkendskab har deltaget i arbejdet med at skrive de lokale spørgsmål, så hver eneste kommune har spørgsmål om de emner, der rører sig lokalt.
Målet med det historisk store samarbejde er at give danskerne den bedste og mest relevante kandidattest hidtil, så flest mulige danskere kan forberede sig på at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.
Testen består af 25 udsagn, som vælgerne skal forholde sig, og erklære sig mere eller mindre enige eller uenige i. Når du har gennemført testen, bliver de kandidater, som du er mest enig med vist, og du kan herefter klikke ind på deres profiler for at læse mere om deres uddybende svar og deres holdninger.
Spørgsmål og svar om kandidattesten
Sådan virker det
Vi beder dig svare på 25 politiske spørgsmål, som vi allerede har givet alle kandidaterne mulighed for at svare på. Ved at sammenligne dine svar med kandidaternes svar kan vi vise de kandidater, der ligger tættest på dine politiske holdninger. Du kan efter testen se kandidaternes uddybende forklaringer til hvert spørgsmål.
Hvordan bliver enigheden med kandidaterne beregnet?
Hvert spørgsmål, som du svarer på, bliver matchet med alle kandidaternes svar. De kandidater, der har svaret præcis det samme som dig på et spørgsmål, får tildelt fire point. Men hvis du har svaret “enig”, og kandidaten har svaret “helt enig”, så får kandidaten kun 3 points. Jo længere fra dine svar, jo færre point får kandidaterne.
Hvis brugeren har sprunget et spørgsmål over, så får kandidaten kun tre point, hvis kandidaten har svaret “neutral” og færre, jo længere fra midten, kandidaten kommer.
Derudover matches din prioritering af de vigtigste politiske temaer også med kandidaternes prioritering. Det gør vi, fordi der er forskel på at være principielt enig i et spørgsmål og så på, om det spørgsmål så også skal være en prioritering efter valget.
Pointene bliver omregnet til en procentskala, hvor man kun kan blive 100 procent enig med en kandidat, hvis man har svaret præcis det samme på alle spørgsmål og desuden har udvalgt to af de samme politiske temaer som valgets vigtigste.
Hvem bestemmer spørgsmålene?
Det korte svar er, at det gør vælgerne. De overordnede temaer afspejler de forvaltningsområder, som kommunerne og regioner står for. Men de konkrete spørgsmål bygger på en stor undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvor de med egne ord har sagt, hvad der er vigtigst for dem, når de skal sætte deres kryds. Den undersøgelse har analysevirksomheden Megafon foretaget. Sammen med politiske redaktører fra TV 2 er det blevet omsat til konkrete landsdækkende spørgsmål.
Men for at gøre testen så relevant og lokal som overhovedet muligt har vi også gjort noget helt nyt og indgået et samarbejde med stort set alle regionalmedier i Danmark. Sammen med TV 2 Regionernes politiske journalister formulerer de en række helt lokale spørgsmål, der afspejler, hvad der er særligt vigtigt i lige netop deres kommune eller region.
Hvorfor er nogle af spørgsmålene formuleret, så forbedring af et område sker på bekostning af andre områder?
For at gøre svarene så interessante som muligt er en række af spørgsmålene formuleret som prioriteringsdilemmaer. Spørgsmålene er altså bygget op på en måde, så politikeren bliver nødt til at svare på, om han eller hun prioriterer et givent område højere end de øvrige områder. Megafon og de samarbejdende medier har valgt at gøre det for at sikre en skarp prioritering i svaret fra politikeren, så vi kan skabe det bedst mulige match mellem borger og kandidat. For politik handler blandt andet – uanset mængden af midler – om at vælge noget frem for andet. Vi spørger altså til, hvad politikernen prioriterer. Hvordan prioriteringen skal finansieres, er ikke en del af spørgerammen, men politikerne kan selv uddybe det ved hvert spørgsmål.
Hvilke kandidater er med i testen?
TV 2 har inviteret kandidaterne fra alle godkendte partier og alle løsgængere til at deltage i kandidattesten. Enkelte kandidater ønsker af forskellige grunde ikke at deltage, og vi kan ikke tvinge dem. Normalt deltager over 90 procent af kandidaterne i vores kandidattest. Ved kommunalvalg stiller omkring 10.000 kandidater op i hele landet.
Alle kandidater får mulighed for at deltage i testen, og vi opfordrer dem til at udfylde vores spørgeskema. Valgkampen er dog en meget travl tid for langt de fleste kandidater, men efterhånden som flere får svaret på vores skema, vil du løbende have mulighed for at blive sammenlignet med et større udvalg af kandidater. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig, jo flere kandidater, der kommer med.
Hvorfor laver I sådan en test, når svarene risikerer at påvirke valgresultatet?
Kandidattesten er kun en lille del af den journalistiske valgdækning, som TV 2, TV 2-regionerne og de mange lokal- og regionalmedier, der er med i samarbejdet, leverer i år. Formålet er ikke at påvirke vælgerne til at stemme i en bestemt retning. Ligesom resten af valgdækningen er formålet at give vælgerne så meget information om kandidaterne og valgets temaer som muligt, så de er så godt forberedte som muligt, når de skal skal afgive deres stemme.
Favoriserer testen bestemte partier?
Nej. Testen favoriserer ikke bestemte partier. Testen er udarbejdet så alle partiers kandidater har lige muligheder for at opnå et match med deres potentielle vælgere. De konkrete spørgsmål er baseret på, hvad danskerne har fortalt os betyder mest, når de skal stemme.
Kan man som kandidat snyde ved at svare hverken eller hele vejen og så blive matchet med flest?
Det korte svar er nej. Danmark er et politisk konsensusland, så det er naturligt, at der befinder sig både mange vælgere og politikere på midten. Hvis man som kandidat spekulerer i at nå flest vælgere ved at undgå yderkategorierne, vil man måske komme i nærheden af flere vælgere, men også konkurrere med flere kandidater. Desuden vil det være en meget dårlig strategi at svare bevidst modsat sin politiske overbevisning. Den primære gevinst ved dette vil være, at en kandidat vil screene sine egne kernevælgere fra mod til gengæld at blive matchet med vælgere, der med stor sandsynlighed ikke vil give kandidaten deres stemme ved det faktiske valg.
Hvorfor er der ikke en uddybning med argumenter for og imod til hvert spørgsmål?
Jo mere supplerende information du medtager i denne typer undersøgelser, jo større er risikoen for, at du vil trække svarene i en bestemt retning. Det er ikke muligt at præsentere argumenter for eller imod en sag, uden at det vil påvirke brugerens svar. Desuden kan der være mange argumenter for eller imod et hvilket som helst politisk tiltag, så hvilke partiers argumenter skal man tage med? Og hvilke skal udelades? Derfor har vi valgt ikke at påvirke svarene med uddybende argumenter for eller imod en sag. Til gengæld kan man læse alle kandidaternes uddybende svar, når man har taget testen.
Hvorfor får jeg forskellige resultater, når jeg tager testen igen?
Du får kun forskellige resultater, hvis du svarer forskelligt fra gang til gang. Der er mange kandidater, der stiller op. Så hvis du bare svarer lidt forskelligt på et spørgsmål eller to, når du tager testen igen, kan det sagtens være en ny kandidat, der nu matcher dine synspunkter mest. Desuden kommer der hele tiden nye kandidater med i testen, efterhånden som de svarer på vores spørgeskema. På den måde bliver testen hele tiden mere nøjagtig. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange i løbet af valgkampen.
Hvilke data gemmer vi i kandidattesten?
For at kunne sammenligne dine holdninger med kandidaternes gemmer vi naturligvis deres svar. Det gør vi med deres samtykke og efter gældende dansk persondatalovgivning. For at kunne forbedre kandidattesten og arbejde videre med den journalistisk gemmer vi også brugernes svar, men de bliver anonymiseret og hverken associeret med ip-adresser eller andet, der kan føre svarene tilbage til en individuel bruger.
Spørgsmål?
Hvis du har yderligere spørgsmål til testen, eller er kandidat og vil tilmelde dig, så kantakt Nikolaj Filt Albrectsen fra TV 2 på nalb@tv2.dk
Se også TV2 Fyns generelle privatlivspolitik.
Forinden ligger et stort arbejde med at lægge en strategi for, hvor og hvordan plakaterne skal op, og det kan godt være hektisk, når det går løs, fortæller hun.
- Jeg har været vidne til VU'ere og DSU'ere (Venstres Ungdom og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, red.), der kommer op at diskutere om, hvem der kom først, og ældre herrer, der løber om kap for at få den rigtige lygtepæl.
- Heldigvis er der generelt rigtig god stemning, for det er en sjov dag for alle, der er med, siger Sonja Marie Jensen.
Hun kunne ikke forestille sig at undvære plakaterne.
- Valgplakater er med til at skabe en god stemning. De er med til at minde folk om, at der er valg, siger hun.
Drop valgplakaterne
Det er dog ikke alle, der er enige. For eksempel har der været stillet forslag om at droppe dem i Haderslev, Faxe, Høje-Taastrup og København.
Men ingen af stederne har kommunalpolitikerne kunnet blive enige om en fælles hensigtserklæring om en valgkamp uden plakater.
Spar på elregningen: I dette tidsrum skal du undgå at bruge vaskemaskinen
Mellem klokken 17 og 20 er det dyrere at bruge el-artikler i huset, fordi der er større belastning på elnettet. Men der er steder, man kan spare på elforbruget.
Opdatering
Artiklen er opdateret med de nyeste tal. Artiklen blev første gang bragt den 13. oktober.
Mellem 17 og 20 er det en god idé at lade vaskemaskinen stå og mobiltelefonen være trukket ud af stikket.
For der er forskel på elprisen på forskellige tidspunkter af dagen, og fra oktober til marts er det dyrest at forbruge el i tidsrummet fra 17 til 20.
Det skriver Energi Fyn i en pressemeddelelse.
Og elpriserne er gået fra historisk lave til historisk høje.
I løbet af efteråret er elpriserne nemlig steget, og december tegner til at blive den dyreste måned nogensinde, hvis man kigger på strømregningen.
I følge tal fra Dansk Energi koster én kilowatt-time i øjeblikket godt halvanden krone, mens den på samme tidspunkt sidste år lå mellem 25 og 40 øre.
Drop unødvendig strøm
At prisen stiger i vinterhalvåret skyldes, at vi befinder os mere indenfor, vi oftere tænder lyset, og skruer mere op for varmen.
Netselskaberne har indført tidsdifferentierede tariffer, som betyder at den pris, man betaler for at få transporteret strøm, varierer afhængigt af, hvornår på døgnet strømmen skal bruges. Og når elnettet er ekstra belastet, som den vil være mellem 17 og 20, vil det altså være dyrere at få el-artiklerne i hjemmet til at virke.
Prisen er dog lavere på alle andre tidspunkter af døgnet, ligesom det er i sommerhalvåret.
Det er muligt selv at skrue på ting for at flytte elforbruget væk fra det dyreste tidsrum.
Hold musen over ikonerne for at se, hvordan du kan spare.
1. Vask tøj på miljøvenlig vis
Hvis du halverer vasketemperaturen fra for eksempel 60 grader til 30 grader, kan du spare 55 procent af strømmen. Dertil koster det cirka seks kroner, hver gang tøjet bliver tørret i en A-mærket tørretumbler, og derfor er det en god idé at bruge tørresnoren, når det er muligt.
Desuden anbefales det at vælge kortere vaskeprogrammer.
2. Indstil radiatoren
Den ideelle rumtemperatur er 21 grader, og det kan variere fra bolig til bolig, hvad termostaten skal stå på for at opnå den temperatur. Den skal helst ikke stå på mere end 3,5.
Det er en god idé at have en ensartet temperatur i alle rum, for selvom man lukker døren til et køligt rum, vil der stadig trænge kold luft derfra til de tilstødende rum, hvilket får radiatorerne til at arbejde hårdere.
3. Vær opmærksom på standby-forbrug
Sluk for de el-artikler, der ikke er i brug. Det kan være at slukke spillekonsoller, fjernsyn og så videre. En familie bruger i gennemsnit 400 kilowatt om året på standby-el, hvilket svarer til 800 kroner årligt.
4. Hav styr på energiforbruget i køkkenet
Der er masser at tage fat på i køkkenet.
Ved at udnyttet ovnens for- og eftervarme, kan man spare op til 25 procent af elforbruget. Derfor skal du ikke tænde ovnen, før maden bliver sat ind.
Husk låget på gryden, når der bliver lavet mad på komfuret, for uden låg bliver der brugt tre gange så meget strøm. Og lad være med at bruge mere end tre deciliter vand, når der skal koges kartofler og en halv deciliter vand, når der koges æg. Der kan nemlig spares 30 procent af strømmen med mindre vand, da det så tager kortere tid for gryden at komme i kog.
Optø frostvarer i køleskabet, da varerne så giver kulde til køleskabet, der vil bruge mindre strøm. Og hav desuden et øje på køleskabstemperaturen generelt. For hver grad, man sænker temperaturen, stiger forbruget med fem procent.
5. Tænk over udluftning
Ved at lufte ud med gennemtræk to til tre gange om dagen i fem til ti minutter, frem for at åbne et enkelt vindue. Det vil nemlig afkøle vægge og andre overflader, hvilket krævet mere tid og energi at få temperaturen op igen.
6. Sluk lyset
Husk at slukke lyset i rum, der ikke er i brug. Man kan for eksempel udnævne en "lyseslukker" i familien.
Det er derudover en god idé at skifte til LED-lys. Selvom pærerne er dyrere at skaffe, så har de længere levetid og har et langt lavere energiforbrug.
Ifølge sparenergi.dk vil en almindelig glødepærekæde koste 80 kroner i elforbrug, hvis den er tændt i 24 timer i seks uger, mens en LED-kæde vil koste 11 kroner.
Men det ville også være en dårlig idé, hvis man gerne vil have stemmer. Ifølge lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet virker valgplakaterne nemlig.
- Tidligere studier har vist, at der er en sammenhæng mellem det at opsætte valgplakater og så ens personlige stemmetal.
- Ved sidste kommunalvalg var det sådan, at i de små kommuner betød valgplakater ikke noget, men jo større kommunen er, jo mere betyder de, siger hun.
I nogle små kommuner har man faktisk også allerede droppet valgplakaterne. Det gælder for eksempel på Fanø og Læsø.
Korte videoer
Fredag blev tre mænd anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion.
Kort efter kom det frem, at anholdelsen var foretaget af Fyns Politi på foranledning fra Københavns Vestegns Politi.
Oplysningerne om hvorfor var dog sparsomme, da politiet ville begære om lukkede døre i forbindelse med et grundlovsforhør lørdag.
Nu er der dog nyt i sagen.
Politiet oplyste fredag, at anholdelserne skete i forbindelse med en ag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne.
Tre mænd anholdt på parkeringsplads i stor politiaktion
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
Lørdag oplyser Ekstra Bladet, der var til stede under grundlovsforhøret i Retten i Glostrup, at de tre mænd er sigtet for sekstimer lang frihedsberøvelse for vindings skyld, afpresning og vold.
Under grundlovsforhøret kom det frem, at en pårørende til offeret blev kontaktet og opkrævet en million kroner, ellers ville de ikke se offeret mere.
Ekstra Bladet skriver videre, at der politiets anmodning om dørlukning blev imødekommet, ligesom der er navneforbud i sagen.
De tre er nu varetægtsfængslet frem til 26. februar.
Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen har ikke været i aktion siden slutningen af oktober, hvor han tabte til Anders Antonsen i kvartfinalen ved French Open.
Siden har Axelsen kæmpet med de samme rygproblemer, der sidste forår tvang ham ud i en operation og et halvt års pause fra badmintonbanen.
Men selvom et comeback lige nu har lange udsigter, så er Axelsen ikke klar til at kaste håndklædet i ringen. På hans Instagram-profil har man i løbet af januar kunnet følge med i, hvordan han holder sin fysiske tilstand ved lige i Dubai. Samtidig har en video fra en swimmingpool vakt opsigt.
Her kan man se Axelsen gå igennem vandet som en del af sin træning, mens hans ryg bærer præg af en solid omgang behandling. Over for TV 2 Sport bekræfter Axelsen, at listen over forskellige behandlingsformer efterhånden er lang:
- Jeg har prøvet – og prøver fortsat – en masse forskellige behandlinger for at blive smertefri, men det er uvist, hvad situationen er, siger Axelsen med henvisning til et comeback.
Axelsen har efterhånden døjet med rygproblemer i mange år, men siden det for alvor blev kritisk op til OL 2024, har han både prøvet fysioterapeut, blokader, en operation, akupunktur, osteopat og senest en alternativ kinesisk behandling, der også er en form for akupunktur og massage.
Frit fald på ranglisten
Tidligere i januar kiggede TV 2 Sport nærmere på Viktor Axelsens ranglistesituation, der lige nu forværres uge for uge. Senest har Axelsen mistet sine point for sidste års sejr i India Open, hvilket har sendt danskeren helt ned som nummer 51 på den nyeste verdensrangliste.
Det betyder, at Axelsen ikke længere er selvskrevet i de største turneringer, men kigger man på tilmeldingerne til de næste World Tour-turneringer – Super 300-turneringen German Open og Super 1000-turneringen All England i marts – har Axelsen end ikke forsøgt at tilmelde sig.
Med andre ord er han altså ikke tæt på et comeback, som situationen ser ud lige nu, og 16. februar udløber fynboens protected ranking, som indtil nu har sikret ham muligheden for at komme ind i de største turneringer. Reglerne foreskriver, at en spiller ikke kan få beskyttet sin placering igen, før der er gået to år.
Hvad betyder 'protected ranking'?
Spillere i top-32 kan ansøge om at få låst deres placering på verdensranglisten, hvis skader eller andet forhindrer dem i at spille i mellem tre og 12 måneder. Den gælder maksimalt et halvt år efter comebacket.
I Viktor Axelsens tilfælde lå han nummer tre i verden, da hans ranglisteplacering blev låst 15. april 2025. Den udløber 16. februar.
I den periode kunne Axelsen tilmelde sig turneringer, som om han lå nummer tre i verden, selvom han reelt indtog en anden placering på ranglisten (i øjeblikket nummer 30).
På nuværende tidspunkt ønsker Viktor Axelsen dog ikke at forholde sig til sin ranglisteplacering og mulighederne, før han kender yderligere til sin situation.
TV 2 Sport har tidligere været i kontakt med det internationale badmintonforbund, BWF, for at spørge til, hvorvidt det er muligt at gradbøje reglerne for en dobbelt OL-guldvinder, hvis han på et tidspunkt ønsker at gøre comeback.
- Specifikt for Viktor Axelsen kan vi ikke spekulere i, hvad vi hypotetisk kunne gøre uden at være fuldt ud klar over hans skadesituation, lød svaret.
Høje parykker, et langbord fyldt med make-up og en røgsky af hårlak. Det var bare nogle af de ting, man mødte i backstagerummet på anden sal til dette års Nattens Connie i Odense. En konkurrence, som kvalificerer vinderen direkte til Danmark største dragkonkurrence, Nattens Dronning.
Mina Maria Brandt gæsteoptræder under navnet Juicy Lucy. Hun lagde den danske drag-verden ned, da hun som den første kvinde nogensinde løb med sejren til Nattens Dronning.
En sejr som kvinde i en konkurrence domineret af mænd kom altså ikke helt uden skæve blikke og kække kommentarer.
- Jeg er den første kvinde, der vinder Nattens Dronning, og så var der lige et par enkelte, der lige skulle sådan markere sig. Det er jo ikke kun mig, det rammer. Det er også alle de andre kvinder. Så ja, der har været nogle kommentarer, og det skal jeg lige vænne mig til, siger Mina Maria Brandt.
Hvad er "drag"?
Ifølge landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner LGBT+ Danmark stammer ordet ‘drag’ fra engelsk og er en sammensætning af ordene ”dressing as girls”. Ordet blev skabt til at beskrive de mænd, som påtog sig rollerne som kvinder, dengang det kun var mænd, som måtte optræde i teater.
Sidenhen er ordet drag blevet brugt til at beskrive den kunstart, som benytter kostumer og makeup til at parodiere stereotypiske forestillinger om køn. Sådan beskriver LGBT+ Danmark på deres hjemmeside.
Kan kvinder være drag queens?
Det korte svar er; ja, det kan kvinder godt, ifølge Mina. Det er bare typisk personer født som mænd, der gør det. Det er i hvert fald opfattelsen fra den brede befolkning – men virkeligheden er en lidt anden.
- Der er masser af kvinder, der laver drag. Du ved det bare ikke. Du kan jo ikke se forskel. Vi har alle sammen padding, og vi har korsetter og parykker på. I mange år har kvinder lavet drag, fortæller Mina Maria Brandt.
Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.
Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.
I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.
- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.
Fynske veteraner protesterer mod Trump-udtalelser
Lørdag har Danske Veteraner indkaldt til march fra Kastellet i København og...
Lørdag har Danske Veteraner indkaldt til march fra Kastellet i København og til den amerikanske ambassade fra klokken 13. Her vil man holde i alt fem minutters stilhed. Det gør de for at markere deres utilfredshed med Donald Trump og hans udtalelser.
I skrivende stund har januar en middeltemperatur på 0,6 minusgrader. Med en måned der snart er slut, er der ikke meget, som rykker på den værdi, skriver TV 2 Vejret.
Dermed ender januar som den koldeste måned i otte år. Det er også første måned med en middeltemperatur under frysepunktet siden februar 2018.
Og det ser ikke umiddelbart ud til at ændre sig. Ifølge DMI er “vejrudsigten er "gået i hak”.
Et kraftigt og stabilt højtryk har etableret sig over det vestlige Rusland, og det fungerer som en effektiv stopklods for det klassiske vintervejr, som normalt passerer Danmark vestfra med mere mild og fugtig luft.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her