Laila købte datterens julegaver på nettet: De kom bare ikke
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Knap ti procent af den danske befolkning har haft problemer med at få de varer, de har bestilt på nettet. Laila Nielsen er en af dem.
- Dem der har jeg bestilt til min datter. Laila Nielsen peger på skærmen og viser de bukser, som datteren skulle have i julegave. Problemet er bare, at bukserne ikke dukkede op, selvom Laila Nielsen havde bestilt dem allerede 2. november.
Laila Nielsen føler sig snydt. Og det er hun ikke alene om. Alene i år har 400.000 danskere, ifølge en Epinion-undersøgelse lavet for Deloitte, ikke fået de varer, de bestilte på nettet.
- Man får følelsen af snyd. At der sidder nogen og bare griner af en og tænker, 'ved du hvad, jeg er sådan set ligeglad med, du ikke får dine varer', siger Laila Nielsen.
Uopfyldte juleønsker
Datteren havde selv været med til at finde tøjet på Banananaz hjemmeside, så Laila Nielsen vidste, det var noget, datteren drømte om.
- Jeg ville jo gerne give hende det, hun virkelig brænder for, men desværre tror jeg ikke på, at de gaver kommer, så skal der ske et mirakel.
Her får du hyppigst ikke varerne
1. Helse- og plejeprodukter
2. Brugte ting
3. Elektronik
4. Tøj
5. Smykker og accessories
6. Abonnementer på internettjenester
7. Sko
8. Koncertbilletter
9. Rejser
10. Boligudstyr
11. Sportsudstyr
12. Bøger og musik
Kilde: Epinion for Deloitte
Kunne ikke få fat i banananaz
Da varerne ikke dukkede op inden for den lovede leveringstid, begyndte Laila Nielsen at rykke, men det var sværere end forventet at komme i kontakt med firmaet.
- Du kan ikke komme i fysisk kontakt med dem. Det er en telefonsvarer og en e-mail, som bare kommer med en standardmail retur. Så der er ikke så meget at gøre, forklarer hun.
Ni gode råd: Sådan handler du julegaver sikkert på nettet
Det er et stort hit at købe julegaverne på nettet. Der er især ni råd, der er gode at følge, når du køber gaverne på nettet fremfor at købe dem i en fysisk butik.
1: Hvem handler jeg med
Det første, du gør, når du køber julegaver på nettet, er at finde ud af, hvem du handler med. På hjemmesiden skal du kunne se butikkens fysiske adresse. Er der ikke en fysisk adresse, så find et andet sted at købe din julegave, da det kan være tegn på fup.
2: Er det skrevet på almindeligt dansk
Se også efter, om sproget på net-butikken er korrekt. Hvis det ligner en dårlig oversættelse, er der overhængende fare for, at du har ramt en fupbutik, som blot vil snyde dine penge ud af dig. Sproget skal være korrekt på hjemmesiden.
3: Betal med betalingskort
Tjek, om du kan betale med betalingskort. Betaler du dine varer med betalingskort, kan du nemlig få dine penge tilbage, hvis du ikke modtager dine varer. Det er underordnet, om du betaler med Dankort, VISA eller Mastercard.
4: Kan du nå at få gaverne tilsendt inden jul
Vi er ved at være tæt på jul, så det er vigtigt, at du sikrer dig, at du kan nå at få gaverne tilsendt gaverne inden jul. Skriv en mail, eller ring til net-butikken og få dem til at bekræfte skriftligt, at de kan sende dem, så du har gaverne inden jul. Du skal simpelthen skrive til net-butikken, at det er et krav, at du kan nå at få gaverne, og det skal de bekræfte, ellers må du finde en anden butik.
5: Tjek prisen
Inden du gladelig kaster dig over varerne, så tjek også lige, om du kan finde tilsvarende varer billigere i en anden net-butik. Der er masser af konkurrence på nettet, så det er dumt at betale for meget, hvis du kunne have sparet lette penge med to klik med musen.
6: Er der længere fortrydelsesret
Lovgivningen giver dig en fortrydelsesret på 14 dage fra du modtager gaven. Nye regler fra sommeren 2015 betyder, at du skal give netbutikken besked om, at du vil fortryde købet senest 14 dage efter, du har modtaget varen. Du kan ikke blot sende varen retur, eller undlade at hente den på posthuset. Du skal altså orientere sælgeren om, at du har fortrudt.
Til gengæld kan det være, at net-butikken her i julen har givet dig en endnu længere periode, hvor du kan fortryde. Det kan du lige tjekke op på inde på net-butikkens hjemmeside.
7: Beskadiger du varen
Hvis du kommer til at beskadige varen, og du samtidig har fortrudt dit køb, er reglerne blevet strammet op. I dag er reglerne blevet sådan, at du kun får det beløb tilbage som varen er værd efter skaden. I første omgang er det sælgeren, der vurderer, hvad den er værd. Hvis du for eksempel har købt en bluse til 200 kroner, og du kommer til at lave et hul i blusen, hvorefter du fortryder købet, så kan du risikere, at du kun får for eksempel 100 kroner tilbage, hvis sælgeren vurderer, at det er, hvad blusen nu er værd. Er du uenig med sælgeren. Er du uenig i sælgerens vurdering, kan du gå til Forbrugerklagenævnet og få en sagkyndig til at vurdere, hvad varen er værd efter skaden.
8: Handler du inden for eller uden for EU
I Danmark og i EU har du 14 dage til at fortryde de køb, du laver på nettet. Handler du uden for EU er der dog ikke nødvendigvis nogen fortrydelsesret, så her er det altså ekstra vigtigt, at du tjekker dine vilkår.
9: Moms og told
Køber du varer udenfor EU – i USA for eksempel – kommer der oftest moms og told oven i den pris, du har betalt på den udenlandske hjemmeside. Mens varen muligvis så meget billig ud på den udenlandske hjemmeside, da du shoppede på nettet, risikerer du altså, at den ender med at blive dyrere, end hvis du havde købt den på en hjemmeside inden for EU.
Det er ofte transportfirmaet – for eksempel Post Danmark – der opkræver told og moms af sådanne varer.
Guiden er lavet efter interview med chefkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Henrik Lundgaard Sedenmark.
Utilfredse kunder på Facebook
Dernæst begyndte hun at undersøge firmaet bag og fandt ud af, at hun langt fra var den eneste, som ikke havde fået sine varer fra banananaz.dk.
En gruppe på Facebook med over 900 medlemmer omhandler Banananaz samt en anden e-butik ved navn Forældrefælden. Forældrefælden fungerede ved betaling ved bankoverførsel, hvilket ikke giver de samme muligheder for at få pengene retur som kortbetaling.
Før Banananaz og Forældrefælden har Janus Rosenkrands Christoffersen haft tilknytning til en række selskaber, der er gået konkurs. Forældrefælden er et af dem og er også konkurs nu.
Lige nu kører der også en sag om konkurskarantæne mod Janus Rosenkrands Christoffersen, hvor han er udeblevet fra retten to gange.
Vil tjekke e-butikkerne bedre fremover
Tilliden har lidt et knæk hos Laila Nielsen efter hendes dårlige erfaringer med Banananaz. Fremover vil hun være mere forsigtig, før hun sender penge ud i cyberspace.
- Jeg vil forhøre mig, om andre kender den hjemmeside, og så vil jeg tjekke på Trustpilot, om jeg kan finde hjemmesiden. Ellers holder jeg mig væk. Jeg skal ikke prøve det her engang til, slutter hun.
Efter at TV 2/FYN i sidste uge gik ind i sagen, er de manglende varer pludselig blevet leveret til flere af kunderne i Facebookgruppen. Laila Nielsen havde bestilt to varer. Den ene er ifølge Janus Rosenkrands Christoffersen forsøgt leveret allerede den 1. december, hvilket Laila Nielsen dog ikke kender til, mens den anden er leveret i dag, fem dage efter TV 2/FYN talte med Janus Christoffersen.
Vil ikke stille op foran et kamera
TV 2/FYN har flere gange været i kontakt med Banananaz' ejer, Janus Rosenkrands Christoffersen. Han ønskede ikke at kommentere sagen foran et kamera.
Torsdag fortalte han, at han godt kender til Facebook-gruppen om hans webbutik, men mente, at langt de fleste af de 926 medlemmer slet ikke havde handlet hos ham.
Angående Laila Nielsens varer anfører han, at der i handelsbetingelserne er taget forbehold for op til 30 dages levering, selvom der i ordrebekræftelserne tales om syv til 21 dages levering. Han anfører også, at den ene af hendes to ordrer er forsøgt leveret den 1. december og dermed inden for de 30 dage, mens den anden er i restordre, hvilket hun blev informeret mandag den 12. december - samtidig med at TV 2/FYN var begyndt at stille spørgsmål til ordren.
Derudover har han sendt TV 2/FYN en længere udtalelse, hvor han skriver, at han mener, at der kører en hetz mod firmaet.
- Vi kører en stævning mod de personer, som står bag hetzen og er kede af, at TV 2/FYN har valgt at være en del af en hetz bestående af injurier samt usande påstande mod et reelt firma i vækst, skriver han blandt andet.
Han skriver videre, at han mener, at TV 2/FYNs historie drejer sig om tre personer, hvor de ifølge ham har sendt varer med trackingnumre til alle tre.
- Ingen af de tre kunder har ønsket at annullere deres ordrer. De to af ordrene har været i restordre, hvilket kunderne løbende er blevet informeret om, lyder det fra Janus Rosenkrands Christoffersen.
Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe
kopieret!
En kommende lukning af et af Odenses største trafikknudepunkter - Skibhusvej - kan blive tvunget til at blive rullet tilbage, inden den er sat i værk. Det samme gælder en lang række planlagte hastighedsnedsættelser på Odenses større veje.
Det skyldes et nyt lovforslag fra regeringen, som netop er sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.
Det er at indskrænke selvstændigheden og kan blive et stort problem for mobilitetsplanen i Odense Kommune, siger rådmand.
Lovforslaget vil indskrænke det kommunale selvstyre og retten til, at kommunerne selv kan bestemme over hastighedsnedsættelser på veje, lukning af veje og ensrettelse af veje ifølge klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).
- Jeg er voldsomt bekymret over det lovforslag. Det er en kæmpe indskrænkning for os kommuner, og hvad vi kan gøre og beslutte om vores veje, om hvor vi kan sænke hastighed og omdirigere trafik, siger han.
Dermed er lovforslaget også en gigantisk bombe under Odense Kommunes mobilitetsplan, der skal reducere Odenses CO2-forbrug med 100.000 ton i 2030.
- Rigide regler
Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, synes også, forslaget er problematisk.
- Det her begrænser jo kommunens egne muligheder. Det er rigide regler, og jeg er imod det. Det ville være bedre, hvis den sunde fornuft indfandt sig hos partierne i Odense Byråd, og vi selv fandt ud af, at Skibhusvej ikke skal lukkes.
Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej. Det er planen, at den i foråret lukkes og omdannes til cykelgade. Men i regeringens lovforslag lægges der op til, at kun veje med under 1.000 bilister i døgnet kan afspærres - og dermed ikke Skibhusvej.
Cykelgaden er en del af Odense Kommunes såkaldte mobilitetsplan, der har to mål: At flere skal bo og færdes i bymidten, og at CO2-forbruget reduceres.
Kommunen har planer om, at fartgrænsen skal sænkes til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Det vil reducere CO2-forbruget med 17.000 ton årligt. Mobilitetszoner, hvor man lukker for gennemkørende trafik såsom med Skibhusvej, oppebærer 33.000 ton per år.
Dermed er to væsentlige elementer i mobilitetsplanen potentielt sat ud af spil.
En bombe under mobilitetsplanen
I Københavns Kommune har man allerede udfærdiget et notat, der beskriver konsekvenserne af det nye lovforslag. Konsekvenser, som efter al sandsynlighed også vil gælde i Odense Kommune.
Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for blandt andet hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Noget, som begrænser kommunerne i høj grad, mener Tim Vermund.
- Forslaget vil gøre det umuligt for os selv at bestemme, hvilke veje vi vil sætte hastigheden ned på. Det vil have en vidtgående betydning for alle kommunernes mulighed for at gøre noget ved trafik. Det er vi rigtig bekymret for.
Han kalder det et indgreb i kommunernes selvstyre og muligheder for selv at bestemme. Og han stiller sig uforstående overfor, hvis regeringen virkelig mener, at det er en god ide.
- Jeg håber virkelig, at de besinder sig, fordi det har meget meget vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke det bliver standset.
Tim Vermund er nu bekymret for, hvordan det stiller kommunens mobilitetsplan.
Ifølge forslaget er det blandt andet veje, hvor der i gennemsnit kører 4.000 biler i døgnet, som kommunen med forslaget ikke må sænke hastigheden på. I forslaget lyder det også, at der på 88 procent af Odense Kommunes veje kører under 4.000 biler i døgnet, hvorfor de i princippet gerne må reguleres med hastighedsnedsættelser af kommunen selv.
Kommunerne ved bedst
Men den køber rådmand Tim Vermund ikke. For det ikke nødvendigvis de veje, som kommunen vil lave ændringer på. Han mener, det er logik, at kommunerne bedst ved, hvor der er behov for lukning af veje, hastighedsnedsættelser og andet.
- Det er jo os, der bor her i byen, der ved noget om, hvordan trafikken påvirker vores hverdag. Det vil være meget klogere at få gennemgående trafik rundt om byen. Vi har klimaambitioner og mål for, hvordan vi skaber en grønnere by. Det er noget, de vil tage fra os.
TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra transportminister Thomas Danielsen (V), der endnu ikke er vendt tilbage på vores henvendelse.
Serieforbryder stoppet efter 37 butikstyverier og røverier
kopieret!
En 37-årig mand fra Odense Kommune har ikke siddet på hænderne de seneste måneder. Fra midt i oktober har han nemlig begået svimlende 37 butikstyverier og røverier i Odense.
Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Mads Boel til TV 2 Fyn.
- Der er primært tale om dagligvarebutikker, og i går blev han så anholdt i en butik i det vestlige Odense, siger Mads Boel og tilføjer, at manden nu er blevet varetægtsfængslet frem til 6. februar.
Truende og fysisk
Varetægtsfængslingen sker på baggrund af de seneste 17 tilfælde af butikstyverier og røverier.
De første 20 tilfælde er ifølge Mads Boel håndteret af Fyns Politi, som er ved at udarbejde et anklageskrift mod manden. Sagen bliver taget op senere i år.
- Efter de tilfælde har han begået 17 nye tilfælde, siger Mads Boel.
- Han har været både truende og fysisk, og derfra udviklede nogle af tyverierne sig til røverier, siger Mads Boel, der oplyser, at manden ikke har benyttet sig af våben i forbindelse med røverierne.
Fyns Politi vil ikke komme det nærmere, om manden er gået efter bestemte varer, om han var påvirket i gerningsøjeblikkene, eller hvordan røverierne mere specifikt udspillede sig. De oplysninger indgår nu som en del af efterforskningen, lyder det.
Anholdelsen onsdag foregik i god ro og orden, oplyser Mads Boel, der ikke vil komme det nærmere, hvilken dagligvarebutik der var tale om.
Når den tre uger lange varetægtsfængsling er overstået, skal der tages stilling til, om den skal forlænges, eller om der kan rejses tiltale mod manden.
37-årig mand varetægtsfængslet for butikstyveri og røveri #politidk https://t.co/inC6QwRpHw
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 16, 2025
Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om
kopieret!
Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.
Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.
Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.
- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.
- Men der blev jeg fornærmet og sagde nej tak.
- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.
Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.
Lige bortset fra på ét punkt.
Kommuner udnytter ikke sårbare
Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.
Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.
Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.
- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.
Hvad er peer-peer?
Peer betyder ligestillet eller ligemand.
Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.
Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.
Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.
Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.
- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.
Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.
En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.
- De forstår mig
Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.
Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?
- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.
Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.
For Ole Frank, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.
- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’
- Step op
Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.
Og lederen af Stoppestedet stemmer i.
- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.
- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.
For Ida Truelsen er der ingen tvivl.
- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.
Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?
- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.
Rådmand er positiv
På ældre- handicaprådmand Brian Dybros (SF) kontor bliver Idas opfordring taget imod med kyshånd.
- Jeg forstår virkelig godt Idas ønske om at have sådan nogle stillinger. Jeg deler det fuldstændig, siger han.
- Det er simpelthen så godt, både for de unge som har en sindslidelse, og så skaber det håb for andre unge mennesker, som det også hjælper, siger Brian Dybro, der håber at peer-peer stillinger kan blive en del af næste års budgetaftale.
Det vurderes, at der eksister lidt over 200 peer-peer stillinger på landsplan, hvor størstedelen findes i regionen. I Region Syddanmarks psykiatri eksisterer der 38 stillinger.
OB ydmyget i lunken sæsonoptakt
kopieret!
Selvom spydspids Luca Kjerrumgaard bragte OB foran efter 24 minutters spil, kunne det ikke afholde dagens modstander AGF fra at ydmyge fynboerne.
Træningskampen, der blev spillet torsdag eftermiddag, endte 4-1 til jyderne, der scorede to mål i hver halvleg. AGF huserer til daglig i landets bedste fodboldrække, så på papiret var klubben fra Aarhus favoritter inden opgøret.
Der er derfor ikke tale om den mest optimale optakt til anden halvsæson af NordicBet Liga, der begynder 21. februar klokken 19, hvor OB gæster Hillerød Fodbold.
Øens hold har dog endnu et par kampe til at opbygge momentum. 24. januar gæster fynboerne Silkeborg IF, og 30. januar gælder det FC Fredericia på udebane.
Lav risiko for at mund- og klovsyge spreder sig til Danmark
kopieret!
Der er lav sandsynlighed for, at smitten med mund- og klovsyge i Tyskland breder sig til danske dyr.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Vurderingen kommer, efter at der for første gang i mange år har været et udbrud med sygdommen i en besætning med vandbøfler på en gård uden for Berlin.
Det er første gang siden 1988, at der er konstateret mund- og klovsyge i Tyskland.
Hvordan udbruddet med sygdommen er kommet til Tyskland, er ifølge Fødevarestyrelsen stadig uvist.
Derfor understreger styrelsen, at truslen mod Danmark er blevet vurderet med "en vis grad af usikkerhed" og ligeledes kan blive ændret med kort varsel.
Axelsen spiller sig stensikkert videre
kopieret!
Den fynske badmintonstjerne Viktor Axelsen er sikkert videre til kvartfinalen i India Open.
Med cifrene 21-11, 21-14 vandt fynboen, der er nummer fem på verdensranglisten, over verdens nummer 35, Jia Heng Jason Teh fra Singapore.
I fredagens kvartfinale venter endnu en spiller fra Singapore, når han møder verdens nummer 13, Kean Yew Loh.
Her er forklaringen på omfattende strømafbrydelse på Fyn
kopieret!
Hele Middelfart var natten til torsdag uden strøm i en time.
Strømafbrydelsen skyldtes, at energikonceren Trefor El-net mistede forbindelsen til naboområdets 60 kV-elnet. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
- Der er normalt to 60 kV-forbindelser ind til Middelfart fra naboområdet Vores El-net. Den ene af disse forbindelser var udkoblet på grund af et planlagt vedligeholdelsesarbejde, og den anden forbindelse blev udkoblet på grund af en fejl i naboområdets elnet. Dermed betød afbrydelsen, at byen blev mørklagt, oplyser Trefor.
Så mange husstande var uden strøm
13.700 husstande var uden strøm, hvilket også påvirkede vandforsyningen og fibernettet.
Fejlen opstod klokken 00.09, hvorefter forsyningen blev genetableret fra naboområdet, og klokken 01.09 havde alle kunder strøm igen.
- Trefor El-net beklager de gener, som strømafbrydelsen må have medført, lyder det i pressemeddelelsen.
Der bor 16.500 mennesker i Middelfart og 40.000 mennesker i hele kommunen. Du kan se her, præcis hvilke veje der blev ramt af strømafbrydelse.
Togforsinkelser til og fra Fyn fortsætter op ad formiddagen
Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører stadig med forsinkelser på mellem 10 og 20 minutter, og der er enkelte aflysninger.
Det oplyser DSB på sin hjemmeside.
Forsinkelserne skyldes en signalfejl ved Slagelse. Banedanmarks teknikere er på sagen, men DSB kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår togene igen kan køre til tiden.
Du kan med fordel slå op i Rejseplanen, inden du tager afsted.
Er du mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft. Du kan søge om kompensation for din billet på DSB’s hjemmeside.
Denne mand er mistænkt for at afpresse og snyde fynbo
kopieret!
To personer er mistænkt af politiet i en sag om afpresning, hvor de har afpresset en ældre mand fra Assens Kommune. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Afpresningen er ifølge politiet sket, både ved at de mistænkte har fået udleveret kontanter og har foretaget hævninger på den ældre mands dankort i en hæveautomat.
I forbindelse med den ene hævning er den ene gerningsmand fanget på overvågningen ved Danske Banks hæveautomat i Glamsbjerg. Det er sket 10. november 2024.
Har du set manden?
Fyns Politi har offentliggjort et billede af gerningsmanden og beder om hjælp til at identificere personen.
- Da sagen stadig er under efterforskning, er det begrænset, hvad vi kan sige, men vi håber meget, at nogle borgere kan hjælpe os med et id på den her person, som vi mistænker for afpresning af en ældre borger, siger politikommissær Preben Skytthe fra Nærpolitienheden i Assens.
Hvis man kan genkende personen på billedet, kan man henvende sig til Nærpolitienheden i Assens eller kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114. Man kan også tippe politiet via politi.dk.
Det er fra i aften, du skal kigge op på nattehimlen
kopieret!
Der sker noget opsigtsvækkende på nattehimlen i løbet af de næste dage og uger, og allerede fra torsdag aften kan du kigge med, hvis vejret på Fyn tillader det.
Mange af planeterne i Solsystemet vil ekstraordinært være samlet på himlen samtidig efter solnedgang.
- Særligt står Saturn og Venus lige ved siden af hinanden fra 16. til 20. januar. Og hvis vejret samarbejder, giver januar god mulighed for ved selvsyn at se, hvordan planeterne flytter sig langsomt hen over himlen, siger Johan Peter Uldall Fynbo, der er professor ved Niels Bohr Instituttet, til videnskab.dk .
Sker igen om 136 år
I første omgang vil seks planeter den 21. januar helt ekstraordinært være at finde på himlen samtidig. Det drejer sig om Venus, Mars, Saturn, Jupiter, som du kan se med det blotte øje, samt Uranus og Neptun, som kræver teleskop.
Når du kigger op på nattehimlen, kan man nemt blive i tvivl om, hvorvidt det er en stjerne eller en planet. Der findes mange apps til telefonen, som kan guide dig på vej, og ellers er en god huskeregel, at en stjerne ser ud til at blinke. Det gør en planet ikke.
Endnu vildere bliver det for astronominørder i februar, når Merkur, der ligger tættest på Solen, også dukker op på nattehimlen sammen med de seks andre planeter. Det sker 28. februar.
Misser du fænomenet, sker det igen 19. maj 2161 - altså om 136 år, oplyser astronomimediet Star Walk.
Om fynboerne overhovedet får glæde af fænomenet, afhænger i høj grad af det skyede vejr.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Politiet rykkede ud til melding om fyrværkeri - kan trække tråde til våbenhvile
kopieret!
Selvom vi er et par uger inde i det nye år, fik politiet onsdag aften to-tre anmeldelser om affyring af fyrværkeri i Egeparken. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Milan Holck.
- Vi var derude og så lidt fyrværkeri, men vi kunne ikke se, hvor det kom fra, fortæller vagtchefen til TV 2 Fyn.
Derfor fandt man heller ikke frem til dem, der stod bag, og hvorfor der skulle fyres krudt af. Politiet har dog en teori:
- Vi gætter på, at det måske har noget med våbenhvilen i Gaza at gøre.
Fyrværkeriloven blev sidste år strammet, så man kun må affyre i perioden 31. december til 1. januar, og vagtchefen minder om, at selvom man mener, man har noget at fejre, så er det ulovligt at affyre fyrværkeri.
Bilister advares om ubehageligt fænomen
kopieret!
Meget fugtig luft ligger i øjeblikket over Danmark, og der er registreret tåge flere steder i landet.
Derfor har DMI udsendt et varsel om risiko for tæt tåge i hele landet, med undtagelse af Bornholm. Det betyder, at sigtbarheden kan være under 100 meter.
Varslet gælder i øjeblikket frem til klokken 9, men DMI oplyser, at de løbende vil holde øje med udviklingen.
Over 13.000 husstande ramt af strømafbrydelse mens de sov - se om du var ramt
kopieret!
Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at en strømafbrydelse i Middelfart betød, at over 13.000 husstande var uden strøm i knap halvanden time fra lidt over midnat.
Strømmen skulle være kommet igen, og mange har formentlig ikke lagt mærke til, at strømmen var gået, da de har ligget og sovet.
Alligevel er det en god idé at tjekke enkelte apparater, om de virker. Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at det er vigtigt at undersøge, om fyr og cirkulationspumpe er startet, som de skal, og at fryseren og køleskabet fungerer.
Energi Fyn forventer ikke yderligere forstyrrelser.
Du kan se, om dit hjem har været ramt her.