Lokale skybrud kan give 25 millimeter regn på en halv time

Der kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på en halv time lørdag eftermiddag og aften. Det melder DMI.

Torden og lokale skybrud er ifølge DMI, hvad man kan forvente af vejret lørdag eftermiddag og aften.

Nogle steder kan der falde mellem 15 og 25 millimeter regn på en halv time, og derfor gælder det om at være opmærksom på lavtliggende områder som kældre og viadukter, der let kan oversvømmes.

DMI's vejrvarsel gælder for det meste af Fyn, nærmere betegnet Sydfyn, Assens Kerteminde, Nyborg, Odense og Nordfyn. 

Her kan de store mængder nedbør på kort tid blandt andet få betydning for færdsel på vejene, hvor der både kan være nedsat sigtbarhed og vand på vejbanen. Derfor råder DMI til at tilpasse kørehastigheden og undgå at køre ud i vand, hvor man ikke kan vurdere dybden.

Varslet om lokale skybrud og tordenbyger gælder frem til klokken 19.00 lørdag aften.

DMI: Sådan skal du forholde dig til skybrud og torden

Oversigt

    Oversigt