Louise i semifinalen på 50 meter

Morgenen efter sin triumf ved VM gik en træt Louise Ørnstedt planmæssigt videre til semifinalen i 50 meter ryg. Hun var tilmeldt i den næsthurtigste tid, men fik blot en 11. plads i tiden 29,26 sekunder. Landstræner Mark Regan havde gjort alt for at forberede svømmeren på den nye opgave.

-

Morgenen efter sin triumf ved VM gik en træt Louise Ørnstedt planmæssigt videre til semifinalen i 50 meter ryg.

Hun var tilmeldt i den næsthurtigste tid, men fik blot en 11. plads i tiden 29,26 sekunder.

Landstræner Mark Regan havde gjort alt for at forberede svømmeren på den nye opgave.

Hev Louise ned på jorden
Selv om han var ligeså begejstret og glad for medaljen som den øvrige danske VM-trup, så var han ikke overstrømmende over for den danske hovedperson efter tirsdag aftens sejrsceremoni.

I stedet forsøgte han at hive Louise Ørnstedt ned på jorden igen, så hun kunne være klar til igen at yde en god præstation.

Kunne ikke sove
Men selv om den 18-årige rygsvømmer fik massage på hotellet efter sin medalje, så havde hun svært ved at sove.

Heldigvis har hun resten af dagen til at slappe af, inden kampen om finalepladserne finder sted i aften.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt