Da Mads Wienigk i sommer blev færdig i folkeskolen, søgte han ind på en erhvervsuddannelse. Men der var ikke mange, der gjorde det samme.
Kun 19,4 procent, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Mads Wienigk søgte i lære som skibsmontør hos Fayard på Lindø.
- Det er jo min fremtid, det handler om, og så kan man tænke, at man gør noget godt for hele verden, siger han.
Mads Wienigk synes, at der er for lidt fokus på erhvervsuddannelserne.
- Generelt synes jeg, at der er mest fokus på gymnasierne, og det er ærgerligt, fordi en erhvervsuddannelse er en helt vild fed uddannelse, man kan lære så meget af - og så arbejder vi også med den grønne omstilling, siger han.
- På gymnasierne går man glip af at komme ud og lave noget, få en masse erfaring, bruge sine hænder og lave andet end at sidde på en skolebænk. Det er en fed måde at gå i skole på.
Af de 64.028 unge, der færdiggjorde grundskolen i 2023, har mindre end hver femte søgt mod en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.
Og det står i stor kontrast til de 30 procent, som Børne- og Undervisningsministeriet har lagt op til, at der skal være i 2025.
Andelen af unge, der søger mod erhvervsuddannelserne, har siden 2013 ligget mellem 18,4 og 20,1 procent, hvilket er problematisk, når der er udsigt til mangel på faglærte.
Prognoser viser nemlig, at man i 2030 forventer at mangle 99.000 faglærte, fordi mange af de faglærte, der er i arbejde nu, vil gå på pension i mellemtiden, og det giver anledning til bekymring hos Fagbevægelsens Hovedorganisation:
- Vi kommer til at mangle rigtigt mange dygtige folk i forhold til den grønne omstilling. Det er både, når der skal sættes vindmøller op, når der skal fjernvarmen i vores hjem og nye, tekniske installationer, der betyder meget for vores energiforbrug i landet, siger Nanna Højlund, der er næstformand.
Den grønne omstilling
Og at det kun er 19,4 procent, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse i 2023, er et problem for den grønne omstilling, som Mads Wienigk er med til at arbejde på:
- Vi har syv af de her skibe, hvor vi hjælper med at skifte propeller, til nogle der er mindre, så de trækker mindre brændstof, og det bliver mere klimavenligt, siger han.
Containerskibene skal også laves om, så der kan stå 1.000 containere mere på dækket ad gangen.
- Så hæver vi også styrhuset, så vi kan sejle med flere containere ad gangen, så der ikke behøves at sejle lige så mange skibe, og de skibe, der sejler, bruger mindre brændstof og energi, fordi vi skifter propellerne.
Og det arbejde er noget, der giver mening for Mads Wienigk.
- Det er fedt at være med til at lave sådan noget og bidrage til den grønne omstilling. Det giver meget, man får lyst til at arbejde, fordi det er fremtiden, det handler om.
Og derfor er det et stort problem hos Fayard, hvis ikke der kommer et højere antal ansøgere til erhvervsuddannelserne, mener direktør Thomas Andersen:
- Regner vi på, hvor mange der vil gå på pension indtil 2030, så er det matematisk bevist, at vi kommer til at mangle arbejdskraft, siger og fortsætter:
- For vores land er det en katastrofe. Det kan relatere i, at vi skal lukke virksomheder, fordi vi ikke kan betjene vores kunder, hvis vi ikke hele tiden kan opretholde denne her kvalificerede arbejdskraft.
En usand fortælling
De unge vælger i høj grad en gymnasial uddannelse efter grundskolen. I 2023 valgte mere end syv ud af ti af grundskoleeleverne en gymnasial uddannelse. En af årsagerne til det er ifølge Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hoveorganisation, at man har talt uddannelserne ned:
- Vi har skabt en fortælling om, at det vigtigste, man kunne gøre, var at gå i gymnasiet og derefter tage en lang videregående uddannelse, og vi har forsømt at tale om alle de andre fantastiske muligheder, der er, siger hun og fortsætter:
- Jeg synes, vi skal skamme os, fordi det er en løgn, vi har fortalt de unge mennesker. Det er en kæmpe bjørnetjeneste og måske også en af grundene til, at de nogle gange går og har lidt ondt i maven. Det er fortællingen om, at der kun er en vej, og det er snuden ned i bøgerne, og det er jo ikke rigtigt.
Godt nyt
Regeringen vil afsætte 900 millioner kroner årligt til området, som vil blive indfaset frem mod 2030. Derudover foreslår Reformkommissionen nu også HPX-uddannelsen.
HPX står for Højere Praktisk Eksamen, og den skal være ”en anden vej” end gymnasiet og have fokus på mere praktisk læring, og samtidig stadig give adgang til de videregående uddannelser.
- Det er godt, at Mattias Tesfaye nu melder ud, at denne HPX-uddannelse skal være en vej for flere unge. Jeg tror, at han har set rigtigt, at vi skal have nogle studiemiljøer for dem, der tager en erhvervsuddannelse, hvor man kan have lidt mere ungeliv, siger Nanna Højlund og fortsætter:
- Men det er et problem, hvis vi ikke får vendt denne udvikling.