Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Årets fynske vækstskaber bliver udnævnt til Entrepreneur of the Year 2017 torsdag.
Hvordan kan idéer, nye løsninger og teknologi blive solide forretningskoncepter, der skaber succes og vækst?
Det er nogle af de svar man kan få, når EY kårer årets fynske mester i entreprenørskab torsdag aften.
Vinderen skaber ikke bare flotte tal på bundlinjen. Med i vurderingen er også entreprenørens rolle, værdier, ledelse og samfundsmæssige engagement.
- De skal kunne vise, at de tør tage nogle risici, og at de gør det klogt. I øjeblikket oplever hele verden et stort set synkront opsving, så nu skal virksomhederne vise, at de forstår at udnytte det, siger Søren Vilby, der sidder i dommerkomitéen.
De stærkeste danske kandidater deltager i regionskåringer og går videre til finalen, hvor der kåres en vinder i Danmark.
EY Entrepreneur Of The Year er en global begivenhed, der kører i over 50 lande. Alle de nationale vindere deltager i World Entrepreneur Of The Year.
Nominerede til hovedprisen
- Alfred Pedersen & Søn
- E.Aabo Andersen A/S
- System Standex A/S
- GOG Sport A/S
- Carta Autofinans A/S
- Fingerspitz
- Svane Køkkenet Odense
- Yoyo Global Freight Aps
- Lakgruppen A/S
- Carl Hassing A/S
- Geopartner Landinspektører A/S
- Carl Hansen & Søn
- Stok Emballage K/S
- Storager Asse Invest/Bowl'n Fun Entertainment
- Hesehus
- Torneløkke Anlægsgartner og Servicepartner Aps
- CP Byg Aps
- Lars Broe Rustfrit Stål A/S
- Autorola A/S
- Dansk Ingeniør Teknik A/S
- Fyns Smedejerns Trapper A/S
- Korinth Entreprenørfirma A/S
- Bruun & Nielsen A/S
- Bluecollar A/S
- Knuca Holding ApS
Medarbejdernes pris
Søren Vilby vandt med sin virksomhed Micro Matic prisen på Fyn sidste år og efterfølgende landsfinalen i Danmark. Virksomheden producerer fadølsudstyr og er markedsledende globalt set. For sjette år i træk har de øget både bund- og toplinje via en stærk innovationskultur.
I Micro Matic har de haft fokus på "hverdags-entreprenørskab" og investeringer i en højautomatiseret supply chain.
- Prisen har betydet en enorm stolthed blandt medarbejderne globalt. Vi har kommunikeret det meget ud, at det er medarbejdernes pris. For det er jo dem, der kommer hver dag og har gjort det muligt, siger Søren Vilby.
Man går selv og synes, man gør det godt og knokler med tingene. Så er det dejligt, at nogen udefra kommer med den anerkendelse.
Entreprenørånden tæller
I år er 25 fynske virksomheder i spil i hovedkonkurrencen. Nogle af dem er enormt innovative, mens andre er stærke på produktion, globalisering eller noget helt tredje.
Juryen lægger ikke alene vægt på vækstraterne, men også på fortællingen om virksomheden, og at ejeren/ejerne fortsat har bestemmende indflydelse. Øverst skal entreprenør-ånden svæve med evnen til at skabe nyt og forny bestående.
- Det er blandt de bedste virksomheder, vi har på Fyn, og med nogle ildsjæle bagved, mennesker, der virkelig brænder for at starte noget og skabe noget nyt. De har alle en god historie at fortælle, og du kommer ikke til at stå der, hvis du ikke lever op til de krav, siger Søren Vilby.
Unge fynske talenter
Deltagerne i salen kommer til at stemme om en vinder i kategorien start-up. Tre nominerede nye fynske talenter pitcher deres forretningsideer og skal overbevise deltagerne i salen om, at de har det bedste og mest interessante koncept.
Kubo Robotics udvikler teknologiske lærings-redskaber. Produktet består i puslespilsklodser, der i samspil med en robot hjælper skolebørn i indskolingen med at lære at stave.
Feedbacken fra robotterne kan analyseres og vise hvor langt børnene er i indlæringen. Det kan hjælpe undervisere til at sætte ind overfor de børn, der har vanskeligheder, og sørge for, at de får den rette hjælp, så de kan støttes op på niveau med de andre børn.
Kubo arbejder hårdt på at komme ud på det globale marked og har en målsætning om at entrere på 5-7 markeder om året.
Griber til verdensmarkedet
On Robot er et såkaldt born global selskab, der udvikler innovative gribere til de små samarbejdende robotter. Formålet er at hjælpe kunderne med at få fuldt udbytte af deres kollaborative robotter, som indgår i produktionen.
Fleksibilitet, brugervenlighed og tilpasningsevne er nøgleord, der gør at griberen kan opsættes og bruges uden assistance fra ingeniører.
On Robot lægger meget stor vægt på fleksibilitet ved deres leverandører. De har derfor langt de fleste leverandører på dansk jord, og en meget stor andel bliver produceret på Fyn.
Tredje nominerede i start-up kategorien er Pakkelabels.dk, der udvikler og driver et online pakkeadministreringssystem.
I dag har de mere end 15.000 kunder. Systemet er udviklet efter stifternes erfaring fra et lagerhotel, som de startede tidligere, hvor de opdagede, hvor ufleksibelt det var for små virksomheder at få en ordentlig fragtaftale.
Pakkelabels.dk har i dag kunder, der sender alt fra 3 pakker om året til flere tusinde om ugen. De har skabt en forretningsmodel, der i modsætning til mange andre iværksættere gør, at man ikke kommer i likviditetsmangel.
Nominerede i start-up kategorien
- Kubo Robot: er skabt af Tommy Schou Lund Otzen og Daniel Friis Lindegaard. Formålet med robotten er at lære børn at programmere og arbejde med ny teknologi
- On Robot: laver gribere til robotarme, som fremstilles af blandt andre Universal Robots.
- Pakkelabels: fungerer som et mellemled, der køber store mængder pakkeporto ind hos fragtselskaberne for at sælge dem enkeltvist videre til kunder, der oftest endnu ikke er store nok til at lave store, individuelle aftaler med fragtselskaber som PostNord og GLS.
Korte videoer
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
En bred, tværpolitisk gruppe af byrødderne i Kerteminde Kommune er enige.
Enige om at sige nej til udvidelen af Odense Havn, som var kommunens helt store emne ved kommunalvalget.
Fredag eftermiddag mødtes de for igen at diskutere havneudvidelsen.
- Vi har kunnet konstatere, at en udvidelse af havnen vil få store konsekvenser for vores natur og vores miljø, siger Toke Kristensen fra Radikale Venstre.
Kan blive trumfet af regeringen
Gruppen, som består af Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Lars Hansborg-Sørensen fra Socialdemokratiet, sætter spørgsmålstegn ved, om der reelt er behov for en udvidelse af Odense Havn, og om gevinsterne ved udvidelsen kan svare sig, i forhold til de konsekvenser det kan have for borgere, natur og lokalsamfund i kommunen.
Udvidelsen af Odense Havn handler blandt andet om at gøre mere plads til, at der kan transporteres komponenter ud af havnen til at skabe vindmølleparker rundt omkring i Europa. Og det kan kræve et stort byggeprojekt ved blandt andet udvidelser af vejene mellem Odense og Munkebo.
Men den tværpolitiske gruppe har kigget i lokalplaner og mener at have fundet op mod 890.000 uudnyttede kvadratmeter ejet af Odense Havn, som med fordel kunne inddrages, før man begynder at pille for meget ved lokalområderne i Kerteminde Kommune.
- Vi er ikke imod, at havnen er aktiv, og vi får vindmøller og alt muligt andet. Men vi synes jo, de skal udnytte de arealer, de har i forvejen, inden noget som helst andet, siger Alex Haurand fra SF.
Generelt mener gruppen, at havneudvidelsen ikke er godt nok belyst.
- Jo mere vi får det her belyst, og når information og viden kommer frem omkring, hvilke konsekvenser vi kigger ind til. Så er det vores håb, at der er andre, der får øjnene op for, at det er en dårlig løsning at udvide Odense Havn.
Det er stadigvæk et mindretal på 12 ud af 25 mandater i Kerteminde Byråd, som er imod havneudvidelsen. Og selv hvis de får overtalt en af de byrødder, som støtter op om havneudvidelsen, er det ikke sikkert, Kerteminde selv bestemmer, om havneudvidelsen kommer eller ej.
Men ifølge Dansk Folkepartis Morten Haubro er det alligevel vigtigt at kæmpe kampen, selvom den kan være tabt på forhånd.
- Hvis regeringen i sidste ende kommer og siger, at den skal udvides, så kan vi jo ikke gøre så meget. Men så har vi stadig vist vores utilfredshed, og derfor tænker jeg også, vi har et meget større ord at skulle have sagt i forhold til omgivelserne for borgerne og naturen derude, siger han.
Hvis du godt kan lide, når vinterkulden rigtig får fat, kan du godt se frem mod lørdag.
En frisk vind fra sydøst kombineret med en temperatur, der ligger lige under frysepunktet, gør, at det kommer til at føles bidende koldt.
- Hvis temperaturen for eksempel er minus én grad, vil vindens indvirkning gøre, at det føles langt koldere, udtaler meteorolog hos DMI Lars Henriksen til Ritzau og tilføjer, at temperaturen nogle steder vil føles som et sted mellem minus fem og minus 12 grader.
Det bliver skyet, men holder tørt dagen igennem, skriver TV 2 Vejret.
I aften og i nat daler temperaturen til omkring minus fire grader. Vinden aftager en anelse frem mod søndag.
Siden torsdag har det været forbudt at krydse Storebæltsbroen med lette påhængskøretøjer, men nu er forbuddet blevet udvidet, så det gælder alle påhængskøretøjer på under 2.500 kilo.
Det skriver Storebaelt.dk.
- På Storebælt advares der imod kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. Påhængskøretøjer med vægt under 2,5 ton forbudt, lyder det.
Forbuddet gælder i begge retninger, og det forventes ophævet lørdag klokken 10.
Danmarks håndboldherrer spiller i skrivende stund EM-semifinale mod Island i Herning, men det er uden odenseanske Kaja Gulbæk på lægterne.
Den 58-årige kvinde er nemlig blevet snydt af en billethaj, der har franarret hende 2.750 kroner, skriver DR.
- Jeg føler mig snydt, og jeg føler mig dum. Men mest af alt er jeg ærgerlig over, at jeg ikke kommer over og ser den kamp fredag aften. Det er trist, siger hun.
Torsdag faldt hun over en på Facebook, der udgav sig for sælge billetter. Hun overførte penge til en lettisk bank, men så aldrig de to billetter.
Herefter prøvede Kaja Gulbæks islandske kæreste at skrive til selvsamme person, der forsøgte at lave nummeret på ham, men uden held.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her