Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det har taget overhånd med så meget affaldssortering derhjemme.
Det mener Mette Vindheim fra Odense, og nye tal fra en analyse viser desuden, at det heller ikke kan betale sig - hverken økonomisk eller for klimaet.
- Jeg kan godt lide at sortere, men jeg synes, det bliver for meget. Der er så meget, jeg er i tvivl om, siger Mette Vindheim, der bor i Odense.
Nu viser det sig også, at det er både billigere og bedre for miljøet med én affaldsspand frem for tre.
Analysen kommer fra interesseorganisationen 1spand.nu, der arbejder for, at danskerne ikke skal have så mange skraldespande stående foran deres huse og lejligheder.
Fejl i affaldssortering i hjemmet
Ifølge folkene bag analysen bliver der begået for mange fejl, når danskerne sorterer affald i så mange fraktioner.
Begår du fejl i din sortering?
- Det er jeg helt sikker på, jeg gør, selv om jeg har sorteret i 25 år, siger Mette Vindheim.
Stop med at sortere og smid al dit affald i én spand - det er bedst, siger analyse
Hvis Danmark dropper det nuværende affaldssorteringssystem, ville det ifølge en ny analyse fra interesseorganisationen 1spand.nu spare samfundet for 1,5 milliarder kroner om året og være bedre for miljøet.
1spand.nu blev grundlagt sidste år med det formål at få gjort op med affaldssorteringen i op mod syv forskellige spande ude hos borgerne.
I stedet ønsker 1spand.nu, at borgerne skal smide al affald i én spand, hvorefter det skal sorteres ved hjælp af sensorer, robotarme og kunstig intelligens ude på de lokale affaldsstationer.
Den tidligere direktør i Cepos, Martin Ågerup, er medlem af 1spand.nu’s styregruppe.
Han mener, at samfundet er gået ned ad en forkert vej i forhold til stadig mere sortering ude hos borgerne.
- Det er ikke den mest effektive måde at gavne klimaet eller for at sikre genanvendelse. Det er et dyrt system at køre videre med, så det gælder om at få det lavet om nu, siger han til TV 2.
Afviser dovenskab
Martin Ågerup afviser, at der bare er tale om, at de ikke gider besværet med at sortere det affald, som de selv har været med til at producere.
- Det er jo ikke sådan, at borgerne ikke har andre gode ting at bruge tiden på. Der er utroligt mange ting, der gør nytte og gavn. Vi automatiserer jo også alt muligt andet her i tilværelsen. Hvorfor skulle vi ikke også automatisere affaldssorteringen, spørger han.
Martin Ågerup mener, at der er alt for mange fejlkilder i den eksisterende model.
- Borgerne kan ikke rigtig finde ud af det, og nogen gider ikke rigtig. Samtidig brokker skraldemændene sig over, at der bliver sorteret forkert. Det er bedre, at vi får automatiske anlæg, end at borgerne spilder deres tid på at fejlsortere, siger han.
En halv helligdag
Ifølge 1spand.nu vil besparelsen ved at lade maskinerne tage over svare til værdien af en halv Store Bededag, når den tid og plads, som danske husholdninger og virksomheder bruger på at sortere affald, værdisættes.
- Vi gør vores bedste og tror, at vi gavner miljøet, fordi politikerne bilder os det ind. Men vi bliver snydt. Vi håber derfor, at den nye analyse kan få politikerne til at sadle om og indse fordelene ved at indføre central sortering, hvor maskinerne klarer arbejdet for os, udtaler stifteren af 1spand.nu, erhvervsmanden Gunnar Kjems, i en pressemeddelelse.
Udfordringen med den nuværende ordning handler ikke kun om genbrug og miljø.
I forhold til klimaet viser analysen, at det koster mere end 37.000 kroner at reducere CO2-udledningen med et ton med den måde, som affaldet sorteres i dag.
Klimarådet anbefaler, at det maksimalt må koste 1500 kroner pr. ton.
Stor miljøgevinst
Og Martin Ågerup og Gunnar Kjems kan have fat i den lange ende bekræfter professor i grøn omstilling ved SDU, Henrik Wenzel. Han fortæller til Jyllands-Posten, at analysen ser ”overordnet fornuftig ud”.
- Danskerne har købt argumentet, om at de skal sortere for at gøre noget godt for miljøet. Men sandheden er, at miljøgevinsten er langt større ved centralsortering, siger han.
Miljøstyrelsen oplyser til Jyllands-Posten, at man følger med i udviklingen, men at de på nuværende tidspunkt vurderer, at teknologien ikke er på et niveau, hvor kvalitet og mængde bevares.
I Holland og Norge har man flere steder indført maskinel affaldssortering.
Ifølge analysen kan der spares et årligt milliardbeløb, og det vil samtidig være bedre for miljøet, hvis vi dropper det nuværende affaldssorteringssystem.
Sådan gør de i Holland og Norge
Alternativet er et maskinelt affaldssorteringssystem, som man eksempelvis har i Norge og Holland, og Mette Vindheim, der tilfældigvis er fra Norge, forstår ikke, hvorfor danskerne ikke gør som nordmændene.
- Vi er i en by fyldt med robotter. Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke går i gang og får det gjort, siger Mette Vindheim.
“Vi er i en by fyldt med robotter. Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke går i gang og får det gjort”
- Jeg har set, hvad de gør i Norge. De tager glas, pap og tørt madaffald og kommer i samme pose, og så sorterer de på bånd (på et centralt sorteringsanlæg, red.). De får sorteret meget mere ud af det, siger odenseaneren.
Den norske kvinde fra Odense har en pointe, mener Henrik Wenzel, der er professor i grøn omstilling på Syddansk Universitet.
- Det er fuldstændig korrekt. Det kan gøres væsentligt bedre og billigere, siger Henrik Wenzel.
“Der er 20-30 kommuner i Holland, der har konverteret til centralsortering og robotsortering, fordi det er meget bedre”
- Det er kæmpe fuldskalaanlæg. Der er 20-30 kommuner i Holland, der har konverteret til centralsortering og robotsortering, fordi det er meget bedre, forklarer han.
Professor: Alt for dyrt at have skraldemænd til at køre så meget
Efter vores nabolande har indført central sortering, er det lykkedes med at sortere mere plastik.
Ifølge 1spand.nu er central sortering billigere, fordi renovationsarbejdere og lastbiler skal køre for mange gange frem og tilbage, fordi affaldet er delt op i mange spande.
- Det, der koster kassen, er de mandetimer, der indgår i indsamlingen, siger Henrik Wenzel, der dog ikke mener, at man kan nøjes med én skraldespand derhjemme.
- Det er ikke det hele, der skal smides i én spand. Vi skal have plastikken og kartoner til mælk og yoghurt over at ligge sammen med restaffaldet. Så sparer vi én spand ud af de tre spande, vi lige nu har stående hjemme. Det giver mening.
En gennemsnitlige parcelhusstand på Fyn kan ifølge 1spand.nu spare mellem 177 og 263 kroner per husstand per år, hvis affaldssystemet i Danmark blev skiftet ud.
Miljøstyrelsen: Derfor sorterer man så meget i Danmark
Ifølge Miljøstyrelsen er teknologien dog endnu ikke til central sortering i Danmark endnu.
- Vi mener det vil gå ud over genanvendelsen, hvis alt affald blandes sammen. Eksempelvis kan fødevareemballage ikke genanvendes til ny fødevareemballage af sundhedsmæssige hensyn ifølge EU-regler. Miljøstyrelsen følger udviklingen omkring central, maskinel affaldssortering. På nuværende tidspunkt er teknologien ikke på et niveau, hvor sortering hos borgerne kan undværes, skriver styrelsen til TV 2 Fyn.
Det er Henrik Wenzel lodret uenig i.
- Det er paradoksalt, for det passer ikke. Det ved Miljøstyrelsen godt, siger Henrik Wenzel.
Korte videoer
