Michael-sagen skal undersøges af politiet

Sagen om den 10-årige Michael Jepsen, der blev fundet druknet i Odense Fjord ryger nu til politiet. Amtet overgiver sagen til politiet, fordi drengen tidligere har været forsvundet og eftersøgt. Men det fremgik ikke af den redegørelse, som Fyns Amt fik fra drengens skole.

Tidligere eftersøgt

Formanden for undervisningsudvalget i Fyns Amt, Carsten Abild, overgiver sagen torsdag til Odense Politi.

Det sker efter, at det er kommet frem, at Michael Jepsen tidligere har været stukket af og eftersøgt af politiet, da han var på institutionen Humlehaven i Ebberup. Men redegørelsen fra Pilehaveskolen, som havde Michael Jepsen med på koloni for to uger siden, bliver hans tidligere forsvinden ikke nævnt.

- Det har jeg det skidt med. Det er meget uheldigt, fordi skolen har fremhævet, at han ikke tidligere har prøvet at stikke af, siger Carsten Abild til TV 2/FYN.

- Med de informationer der er kommet frem, er vi nødt til at få sagen undersøgt igen, siger Carsten Abild.

Oversigt

    Oversigt