Midt i julehandel: Statsministeren ventes at lukke storcentre

Ifølge flere medier vil regeringen lukke storcentre midt i julehandlen på grund af stigende smitte med virus.

Når statsministeren klokken 18 afholder pressemøde, vil hun annoncere, at alle landets storcentre skal lukke torsdag.

Det erfarer flere medier, blandt andet TV 2, Ekstra Bladet og B.T.

Liberale erhverv skal lukke fra mandag 21. december, mens alle butikker foruden apoteker og supermarkeder skal lukke 25. december og frem til 3. januar.

Onsdag har budt på det højeste antal smittetilfælde i Danmark under epidemien. 3.692 blev konstateret smittet på et døgn.

Nedlukningen kan muligvis træde i kraft allerede fra torsdag, og det sker midt i julehandlen, hvor nogle fortsat mangler at købe julegaver til deres nærmeste.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger vil der fra julenat ske en komplet nedlukning af detailhandlen med undtagelse af fødevarebutikker og supermarkeder.

Regeringen har også mulighed for at lukke liberale erhverv som frisører, tatovører og fysioterapeuter.

Der har også være spekuleret i, at 0.-4. klasse sendes hjem, og at efterskoler og højskoler skal lukke.

Men endnu er intet bekræftet officielt.

Oversigt

    Oversigt