- De ligger i bunden af min sovepose lige nu, forklarer Erik B. Jørgensen.
Når man er herude, så elsker man det. Men man glæder sig også til at komme hjem
Til lyden af flere gasbrændere forsøger eventyren at holde varmen for to nye medlemmer i det nordlige Grønland. To hundehvalpe er kommet til verden under hans og makkerens Jesper Ganc-Petersen Grønlandsekspedition.
- Hvalpene var faktisk en fejl. Hun (mor-hunden, red.) burde ikke kunne blive drægtig. Men når det nu er sket, så er det meget hyggeligt, fortæller jægersoldaten.
Med to nye hvalpe er antallet af hunde vokset fra 16 til 18. Og det giver lidt udfordringer, når der er flere maver, der skal fyldes. Derfor glæder Erik B. Jørgensen sig over, at depotterne har ekstra mad.
- Der er heldigvis ekstra mad, og vi ser gerne, at de her hvalpe overlever - så selvfølgelig får de lidt af vores mad, siger jægersoldaten.
Derudover er moren til de to hvalpe blevet belønnet med én dags barsel og leverpostej. Samtidig skal hun dog stadig løbe med de andre hunde.
Hver anden time får hun dog lov til være sammen med de to hvalpe, mens resten af gruppen holder pause.
De nyfødte hvalpe kom til verden den 2. maj og har derfor ikke fået hverken øjne eller navne endnu. De to rejsende forventer, at hvalpene bliver givet til Sirius-patruljen, når de efter planen er færdige med ekspeditionen den 25. maj.
Fakta om ekspeditionen
- De får et navn, når de udvikler en personlighed, forklarer Erik B. Jørgensen.
Makkerparret Erik B. Jørgensen og Jesper Ganc-Petersen har begge en fortid i Sirius-patruljen, som er en lille dansk militærenhed, der opererer i det nordøstlige Grønland.
“Kun” 20 dage tilbage i Grønland
Erik B. Jørgensen og Jesper Ganc-Petersen skød ekspeditionen i gang den 15. marts. Dermed har de to kørt i lidt over 80 dage nu. Starten var hård, men Erik B. Jørgensen har nu vænnet sig til miljøet på Grønland, hvor der til tider har været minus 40 grader.
- Status er, at der selvfølgelig er gode og dårlige dage. Ligesom der er godt og dårligt vejr, og det kæder jeg også typisk sammen med de gode og dårlige dage. Det er klart, at når det bliver hverdag heroppe, så glemmer man lidt, hvor fantastisk det egentlig er, siger Erik B. Jørgensen.
Lige nu befinder Erik B. Jørgensen og hans kompagnon sig på indlandsisen.
- Når man er herude, så elsker man det. Men man glæder sig også til at komme hjem, fortæller han.
Makkerparret forventer, at ekspeditionen slutter om 20 dages tid, og det ser de også frem til.
- Vi glæder os til at komme hjem til vores familier nu. Helt vildt. Selvom vi har hinanden, kan man godt blive ensom heroppe - her er en stilhed, som man ikke kommer til at opleve andre steder, siger jægersoldaten.
De to ekspeditionsrejsende har heldigvis også teknikken til at kunne ringe via satelittelefon hjem til deres familier. Så helt uden kontakt til de nærmeste er de ikke.
Det er også via satelitforbindelsen, at Erik B. Jørgensen har haft mulighed for at dele billederne af hvalpene.
Ekspeditionen koster fire millioner kroner i alt. For det beløb er de to deltagere alene afsted i 100 dage. Med sig har de 16 slædehunde, de lejer af en grønlandsk fanger.
Når turen er ved at være gennemført, støder de to mænds familier og sponsorer til på et fem dage langt ophold i sne og på is i det nordlige Grønland.
Her kan du se, hvor langt makkerparret er på deres færd.