Den hvislende lyd af ikke een, men hele fire gasbrændere ligger som et højt lydtæppe under hele samtalen. Gasflammerne varmer teltet op til acceptable 20 plusgrader, mens der udenfor er minus 25 grader.
- Starten har været vanvittig hård. Altså, den var meget hårdere, end vi både har planlagt og regnet med, fortæller Erik B. Jørgensen
Den fynske eventyrer Erik B. Jørgensen er netop stået op og sidder i sit telt på det frosne hav seks kilometer fra kysten i Nordøstgrønland. Sammen med den anden deltager i ekspeditionen, Jesper Ganc-Petersen, venter en ny dag med timevis af slædekørsel. Men den hårde start på ekspeditionen sidder stadig i knoglerne.
Fotos og video er optaget af Claus Lillevang
- Der hvor vi startede, Qaanaaq, er der ikke havis mere nordvest for Grønland. Det vil sige, i gamle dage kørte man rundt om Grønland. I dag skal man op over et fjeld. Det havde vi hørt var hårdt, men der var så heller ikke meget sne heller, nej, så det blev en vanvittig hård tur over, selv om vi fik hjælp af en helikopter, siger Erik B. Jørgensen.
Hundene skal i form
Han er godt en uge inde i den tre måneder lange ekspedition, der er planlagt til at strække sig over 2.500-2.800 kilometer. Godt hjulpet af en spænd unge slædehunde kører de i sporet af berømte Thule-ekspeditioner, der fandt sted i begyndelsen af 1900-tallet.
- Nu er vi kommet ud, hvor det bare går jævnt derudaf. Nu skal vi ud foran Humboldt-gletscheren, hvor der er helt fladt og isbjerg og alt mulig andet. Nu kører vi for at få hundene i form. Vi kører fem timer om dagen, og så ser vi, hvor langt vi når. Vi har mad til ti dage på slæden, så den er temmelig tung, forklarer eventyreren, der er vokset op vest for Ørbæk, og som tidligere har været medlem af Siriuspatruljen og Jægerkorpset.
De to mænd har tidligere været på forkursus til Siriuspatruljen sammen og har siden fået et nært venskab. Det er også nødvendigt, når man i flere måneder skal være sammen hver dag.
- Lige nu har vi teltet midt ude på havisen. Det er en stor flade, og der er seks kilometer ind til land. Vi kan se den her store, majestætiske Humboldt-gletscher, der er 80 kilometer bred. Solen er lige kommet op over horisonten ved vores 10-tiden, hvilket i Danmark er klokken 14. Teltet er helt isbelagt nu, fordi når vi har varme indeni med vores primus og damp, så hænger der is på teltdugen, som vi kan ryste af, når vi går ud.
Fangere fanget
Erik B. Jørgensen holder en pause og skruer lidt ned for den ene primus, så den konstante hvæsen et øjeblik virker til at være blevet lidt lavere. Kort efter taler han atter i satellittelefonen.
- Udenfor er det minus 25 grader, så det er en af de lunere dage. Herinde er det nok 20 plusgrader midt i teltet, men minus 20 ude ved teltdugen. Så nu sidder vi med fire brændere, der smelter noget fra et isbjerg til vand, som vi skal bruge i løbet af i dag. Det kommer i termokander. Vores tøj hænger i poser, så det varmer op, når vi skal bruge det senere.
De eneste spor efter andre mennesker har hidtil været en meget gammel benzindunk, samt en stenvarde oppe på nogle klipper. Ellers er det klimaforandringerne de har kunnet observere.
- Det er noget, der er blevet synligt de seneste 10-15 år. De fangere, der bor i en lille bitte by nordvest for Qaanaaq, kan ikke længere køre ud på havet på denne årstid og gå på jagt. De skal hen over gletcheren. Det gør de først i april, for nu er der for lidt sne. Der er for mange sten, og det er for bøvlet at komme henover, fortæller Erik B. Jørgensen.
Ekspeditionen varer i tre måneder. TV 2/Fyn er undervejs i kontakt med Erik B. Jørgensen i flere omgange og modtager gerne spørgsmål, som vi stiller ved først givne lejlighed, på prda@tv2fyn.dk.
