Nu er det officielt: Bashkim Kadrii er fortid i OB

OBs 28-årige angriber Bashkim Kadrii skifter til arabisk klub.

Bashkim Kadrii, OBs målfarlige 9'er, er fortid i det fynske fodboldslagskib. Han skifter til den saudiarabiske klub Al Fateh, hvilket klubben har offetliggjort i en video på Twitter.

I videoen ser man Bashkim Kadrii i Al Fatehs blå klubtrøje efterfulgt af en række scoringer, han har præsteret i sin tid i OB.

Tidligere mandag kom det frem, at Kadrii ikke var på flyet med resten af truppen, der er taget afsted på træningslejr i Tyrkiet, fordi OB har givet han lov til at afsøge muligheden for et klubskifte, inden transfervinduet lukker ved midnat.

Det er så lykkedes i saudiske Al Fateh. Bashkim Kadrii har været OB's farligste spiller i efteråret, og hans ti superligamål gør ham til ligaens tredjemest scorende i løbet af sæsonens første 20 spillerunder.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Greve skifter til Randers FC øjeblikkeligt

Bashkim Kadrii er ikke den eneste spiller, OB fremover må undvære på holdkortet. Også Mathias Greve forlader Fyn. Den 24-årige midtbanespiller skifter til Randers FC med øjeblikkelig virkning, skriver OB på deres hjemmeside.

Oversigt

    Oversigt