Op og ned i hjælpepakkerne: Kan blomsterbutikken og dartklubben få hjælp?

Der er vedtaget flere hjælpepakker de seneste uger i forbindelse med coronakrisen, men det kan være svært at finde ud af, hvilke man som virksomhed eller forening kan have glæde af.

Coronakrisen har fået regeringen til at aftale den ene hjælpepakke efter den anden med resten af Folketinget. 

Der er efterhånden kommet så mange hjælpepakker, at det kan være svært at finde hoved og hale i. Derfor giver vi et overblik her over de pakker, som vil holde hånden under erhvervslivet og kulturlivet.

- De store hjælpepakker, der bliver givet fra regeringen er et forsøg på at undgå, at coronakrisen udvikler sig til en dyb økonomisk krise, siger Jan Størup Nielsen, der er chefanalytiker i Nordea.

quote Det gode for dansk økonomi er, at vi kom ind i krisen på et rigtig stærkt fundament.

Jan Strørup Nielsen, chefanalytiker, Nordea. 

Tankegangen er, at man gennem offentlig støtte kan hjælpe mange af de trængte virksomheder igennem krisen og dermed gøre tiden på den anden side af coronavirus bedre, fordi færre virksomheder går konkurs, og fordi arbejdsløsheden stiger mindre, end den ellers ville have gjort. 

- Det gode for dansk økonomi er, at vi kom ind i krisen på et rigtig stærkt fundament. Beskæftigelsen var rekordhøj, og der var et stort overskud på det offentlige budget, siger Jan Størup Nielsen.

Hvem kan få hjælp?

En fynbo har spurgt os, hvordan det hele hænger sammen, og ikke mindst hvem der kan hente hjælp i de mange initiativer. 

Spørgsmål fra en fynbo

- Der er hjælp til gartnerier, men gælder den også blomsterbutikkerne, spørger Julie Enevoldsen.

Det varierer fra virksomhed til virksomhed, om man kan leve op til kravene i de forskellige initiativer for hjælpepakker i erhvervslivet, og som ejer af en blomsterbutik kan der være muligheder for hjælp i flere forskellige pakker. 

Men der er nu udsigt til, at landets blomstergartnere kan få erstatning for de tab, de får på blomster som ikke kan sælges på grund af coronakrisen. Det fortalte TV 2/Fyn tidligere på ugen. 

Hjælpepakker til erhvervslivet 

Et svar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) bløder op for fortolkningen af, at det kun er tab forbundet med snævert definerede faste omkostninger - eksempelvis husleje, el, varme og vand - der kan ydes omsætningserstatning for.

- Usunde virksomheder, som er brændt inde med sæsonbestemte varelagre, der er svære at komme af med, kan udnytte situationen til at foretage en nedskrivning og få fuld kompensation herfor. Erhvervsstyrelsen kan ikke kontrollere nedskrivningerne efterfølgende, skriver ministeren. 

Dyrt for dartklubben

Mange virksomheder lider under coronakrisen, men det samme gør nogle foreninger, der er afhængige af medlemsindtægter og indtægter ved afvikling af stævner og turneringer, som er aflyst den kommende tid. 

En af de foreninger er Odins Dart Club i Odense, som har måttet aflyse alt, den havde i kalenderen den kommende tid. Det koster foreningen dyrt, og oven i det skal lægges de faste udgifter, som ifølge formanden lige nu ligger mellem 10.000 og 12.000 kroner om måneden. Han har også kontaktet os for at høre, hvad de kan gøre. 

Spørgsmål fra en fynbo

- Hvad gør de foreninger, der er lukket ned? Er der nogle pakker, hvor de kan søge midler, så de ikke også bliver truet af lukning, spørger Palle Madsen, der er formand i Odins Dart Club i Odense. 

- Jeg frygter faktisk på længere sigt, at dette kan koste os en eventuel lukning, siger Palle Madsen.

Han har undersøgt mulighederne for kompensation, som umiddelbart kan ligge i at få dækket de faste omkostninger, såsom husleje, lys, vand og internet. Men det kræver en uvildig revisor, som skal ind over regnskabet for at undersøge, om der er mulighed for kompensation, og det har klubbben ikke penge til.

Foreningerne finder nye løsninger

Ligesom i alle andre sammenhænge er der også forsamlingsforbud i alle andre fynske foreninger. Hallerne står derfor tomme, klublokalerne ligger øde hen, og foreningslivet er så godt som sat i stå. I hvert fald det fysiske af slagsen. 

Kalenderen var ellers fyldt med med eksempelvis gymnastikopvisninger hele foråret, ligesom dartklubben havde stævner i sigte, men dem må foreningerne kigge langt efter. 

- Nogle gymnastikforeninger regner med en indtjening til deres store opvisninger, og at den indtjening kan dække indkøb af redskaber eller tøj til gymnaster, så måske kommer der et lille hul i foreningskassen, siger Jesper Larsson, der er afdelingschef hos DGI Fyn.   

Hjælpepakker til kulturlivet

Bekymringen hos DGI har da også været, at økonomien i klubberne ville blive presset, hvis medlemmerne begyndte at melde sig ud. Men det ser ikke ud til at være tilfældet. 

- Vores indtryk er ikke, at folk melder sig ud. Tværtimod. Det ser ud til, at der er en god solidaritet, og at man står sammen. Samtidig glæder de sig til at holde en stor fest, når alt det her er overstået, siger Jesper Larsson. 

Hele gildet betales i lånte penge

Selvom nogle foreninger finder nye løsninger, har andre brug for at få hjælp i de mange initiativer, der er taget for at redde dem under krisen. 

Men når det så er sagt, så kan de offentlige budgetter ikke i længden holde til at give så store kompensationer, lyder det fra Jan Størup Nielsen.

quote Jeg frygter faktisk på længere sigt, at dette kan koste os en eventuel lukning.

Palle Madsen, formand, Odins Dart Club, Odense. 

- Man kan sagtens gøre det i en periode, men alle de initiativer, der er sat i værk, bygger på den grundlæggende forudsætning om, at de kun skal virke en relativ kort periode, fordi de er meget omkostningsfulde for den danske statskasse.

Finansieringen af de store offentlige hjælpepakker sker mest for lånte penge. Det foregår ved, at Nationalbanken udsteder nogle flere statsobligationer, som derved giver nogle flere penge i statskassen, og som i sidste ende kan bruges til hjælpepakkerne. Det gode for staten er, at de lige nu kan sælge disse statsobligationer til en meget lav rente, og derfor er der ikke så store renteudgifter forbundet med det.

- Regeringen laver hjælpepakkerne for at gøre krisen så blid som overhovedet muligt. Det koster rigtig mange penge at lave disse hjælpeprogrammer, men regningen ved ikke at lave dem er formentlig meget større i form af stigende ledighed og mange flere konkurser, siger Jan Størup Nielsen.