Oprør i Nyborg Statsfængsel

Et tilsyneladende veltilrettelagt fangeoprør udviklede sig søndag aften i Nyborg Statsfængsel, skriver Fyens Stiftstidende. Ifølge avisen begyndte det hele på Nordre afdeling, hvor der blev fingeret et større slagsmål mellem de indsatte.

-

Nyborg, mandag /ritzau/
Et tilsyneladende veltilrettelagt fangeoprør udviklede sig søndag
aften i Nyborg Statsfængsel, skriver Fyens Stiftstidende.
Ifølge avisen begyndte det hele på Nordre afdeling, hvor der blev fingeret et større slagsmål mellem de indsatte. Meningen var at trække fængselspersonale fra andre afdelinger og det lykkedes, for de indsatte på Midterafdelingen fik stort set frit spil til at begå omfattende hærværk mod de ansattes kontorer og opholdsrum.

Da Nyborg politi med assistance fra politiet i Odense nåede frem, havde de indsatte barrikaderet sig og det brændte på første sal. \"Det var først og fremmest papirer og ringbind fra kontorerne, der var samlet og blev brændt af, og Falck fik hurtigt bugt med ilden fra en stigevogn\", siger den vagthavende hos Nyborg Politi til Ritzau.

Da politiet og fængselspersonalet rykkede ind i fængslet fortrak de indsatte til deres celler. En talsmand for de indsatte siger til Fyens Stiftstidende, at urolighederne skyldes, at samtlige håndvægte mandag blev fjernet fra deres
kondirum.
Politiet og Kriminalforsorgen skal på et møde mandag diskutere,
hvad man skal gøre i forhold til fængslet i fremtiden.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt