Overfaldet skete på Klingstrupvænget i Odense M, hvor en mand lørdag morgen fik tvangstanker om, at hans naboer chikanerede ham. Derfor trængte han ind til en kvinde og truede hende med en kniv. Her skete der noget tumult, inden manden fortsatte videre til en anden nabo - en mand - der blev snittet i hovedet.
Politiet nåede herefter frem og anholdt den psykisk syge mand, der ventes fremstillet i et grundlovsforhør lørdag. Politiet vil forsøge at få manden indlagt på den psykiatriske afdeling.