René kan miste millioner på afgift - skal han fyre Nicholai?

Gennem 28 år har René Knudsen kørt sit vognmandsfirma. Men nu frygter han for en ny virkelighed, der rykker tættere på dag for dag. 

- Hvis vi ikke kan tjene pengene, så kan det betyde, at man er nødt til at afskedige folk i værste fald. Det er den største frygt, jeg har.

Om under et år træder en ny kilometerafgift for benzin- og diesellastbiler i kraft. Afgiften vil koste hans firma RK Transport omkring halvanden millioner kroner om året, vurderer han.

- Det er sådan set mit overskud, den mere eller mindre æder fra mig, siger René Knudsen med base i Langeskov.

I hvert fald hvis hans chauffører fortsat kører ud i de samme lastbiler efter 1. januar næste år.

Skifter en vognmand en benzin- eller diesellastbil ud med en ellastbil, vil afgiften for de kørte kilometer kunne være omkring 70 procent lavere, ifølge DI Transport.

Men hvorfor skifter vognmænd som René Knudsen ikke over til ellastbiler - og undgår den høje afgift?

Det vender vi tilbage til.

Men først skal vi et smut tilbage til 2023.

Her tog lastbilchauffører og vognmænd landet over spektakulære midler i brug for at undgå præcis den situation, mange af dem står i nu.

Kartofler på Storebælt og spærrede motorvejsafkørsler

Det var en tidlig morgen i juni sidste år, da en jysk lastbilchauffør fra Give kørte ud på Storebæltsbroen og tømte et helt vognlæs kartofler ud på asfalten.

En handling, der kostede ham 42 dage i fængsel - herunder 14 dage i arresten i Svendborg - og sigtelser for en række lovovertrædelser, ifølge Zetland.

- Man kan godt forstå manden og hans frustrationer. Det var bare den helt forkerte måde, han valgte at udtrykke sine følelser på, siger Nicholai Rosendahl.

Nicholai Rosendahl valgte i stedet en anden måde at vise sin utilfredshed.

Med sin vognmand René Knudsen i ryggen tog han og flere andre ansatte i april 2023 den lange tur til Christiansborg for at deltage i en stillestående demonstration med lastbil på lastbil parkeret på Slotsholmen.

- Det (erhvervet, red.) kan jo risikere at dø hen - at der ikke er nogen, som har råd til at bruge det. Selvfølgelig er der noget, der skal køres, men det vil jo være et spørgsmål om, hvor længe der går, og hvor mange der ryger, fordi de ikke kan følge med. 

Sådan lød bekymringen, da TV 2 Fyn denne dag i april mødte blandt andet chaufføren Michael Vestergaard Larsen fra et andet fynsk vognmandsfirma Vognmand Kasper Larsen med base i Otterup.

I maj måned valgte andre vognmænd også at blokere motorvejsafkørsler rundt om i landet i protest. Blandt andet ved motorvejstilkørslerne ved Middelfartvej ved Blommenslyst.

På tværs af aktionerne forsøgte de alle at undgå den nye kilometerafgift, som gør, at benzin- og diesellastbiler fra 2025 skal betale mere per kørte kilometer, end hvis det var en ellastbil.

Men den 1. juni 2023 blev afgiften vedtaget i Folketinget.

Bekymret for drengedrømmen

Afgiften skal hjælpe den grønne omstilling af den tunge vejtransport, ifølge regeringen og partierne bag aftalen. Samtidig giver aftalen mulighed for at køre med større lastbiler, der kan have mere gods ad gangen.

- Jo mindre du forurener, jo mindre betaler du, sagde skatteminister Jeppe Bruus under et samråd i april sidste år om afgiften.

- Dermed sikrer vi, at det kan betale sig at gå foran i den grønne omstilling.

Ifølge tænketanken Concito udgør gods- og varetransporten på vejene 10 procent af Danmarks samlede CO2-udledning.

Samlet vurderer Skatteministeriet, at aftalen om kilometerafgiften og længere lastbiler vil reducere CO2-udledningen med ca. 0,3 mio. ton i 2025 og ca. 0,4 mio. ton i 2030. 

Men hos vognmandsfirmaet i Langeskov giver lastbilchauffør Nicholai Rosendahl ikke meget for, når politikerne kalder afgiften god for klimaet.

- Det er jo ikke en afgift, der redder miljøet på nogen måde. Det er bare en ekstra skat, der bliver trukket ned over hovedet på os, siger Nicholai Rosendahl, da TV 2 Fyn kører med ham på arbejde en af de første dage i februar, hvor turen går fra Langeskov til blandt andet Padborg og Sønderborg.

Han er en af de i alt 2.783 lastbilchauffører, der har arbejdssted på Fyn, ifølge tal for første halvår 2023 trukket af Dansk Industri for TV 2 Fyn.

Jobbet på farten har altid været en drengedrøm for ham. Minderne står stærkt fra barndommen, hvor hans papfar, som var lastbilchauffør, tog ham med på køreture til Holland, hvor de to tilbragte timer sammen på veje og rastepladser, og Nicholai Rosendahl var med til at læsse af og på.

Derfor har han følt sig på helt rette hylde de sidste to år som lastbilchauffør for René Knudsen.

- Man har jo ikke lyst til at miste et job, man er glad for, siger Nicholai Rosendahl.

Lastbilen, som han i sin arbejdstid både overnatter og kører i, udgør én af de i alt 28 lastbiler i RK Transport.

Kan ikke se sig selv få ellastbiler

I Langeskov har René Knudsen de sidste mange måneder brugt tid på at undersøge mulighederne for få ellastbiler til forretningen. 

En dyr anskaffelse, påpeger han.

Ellastbiler koster op mod tre gange så meget som diesellastbiler, oplyser Dansk Industri til TV 2 Fyn. Svarende til en pris på op mod 1,6 millioner kroner for en ellastbil.

Oven i det kommer udgifter til at etablere ladestandere hos virksomheden.

- Jeg har været hos Man (lastbilproducent, red.) i Tyskland og se på ellastbiler dernede. Jeg har været med Volvo i Sverige for at se på Volvo-ellastbiler. Som det er lige nu, kan de ikke levere en lastbil, der kan dække vores behov, siger han med henvisning til blandt andet kilometer-rækkevidde.

I snit kører René Knudsens lastbilchauffører 400-500 kilometer om dagen. Og typisk kører chaufføren ud fra basen i Langeskov mandag morgen og kommer først hjem igen fredag efter ugens opgaver.

Chaufførerne bor normalt i løbet af ugen i lastbilen, som er indrettet med alt fra køleskab til mikroovn og TV, der også kræver energi.

- Og der vil jo slet ikke være mulighed for, at de kan lade den dag i dag, siger vognmanden.
 

Her kan du se et kort over nuværende og planlagte offentlige ladestationer til ellastbiler.

Slå lyden til for den bedste oplevelse.

Udover at bruge de offentlige ladestationer vil vognmandsvirksomheder med ellastbiler også forventes at etablere ladestik på virksomhedens adresse, så lastbilerne kan lade hjemmefra.

René Knudsen tror på, at både ellastbilerne og lademulighederne på den længere bane vil blive bedre, ligesom det er sket for personbilerne på el.

- Som det er lige nu, kommer jeg ikke til at se mig selv få ellastbiler. Så jeg er tvunget til at fortsætte, hvor jeg er i dag, siger René Knudsen. 

Frygt for hvor regningen ender

Det efterlader ham med en uvished om, hvordan 2025 bliver. 

Som tingene ser ud nu, ser han ingen anden mulighed end at forsøge at hente udgifterne hjem fra kunderne, der får kørt transport af firmaet.

- Jeg er tvunget til at gå ud til kunden og sige: 'Staten har valgt så og så mange procent. Det kommer I til at stige i grøn afgift".

Hvis ikke de vil være med til dét, så frygter han, at de vil finde en anden vognmand.

- Så kan jeg i værste fald risikere at skulle lukke min forretning. For jeg tror, at det bliver svært at gå ud til alle kunder - og især de store speditører - og fortælle dem, at nu skal vi have 'så og så meget'. Det tror jeg bliver en kamp, siger René Knudsen.

- Hvis vi ikke kan tjene pengene, så kan det betyde, at man er nødt til at afskedige folk i værste fald. Det er sådan set den største frygt, jeg har.

Er det ikke rimeligt, at I også bidrager med jeres ofre til den grønne omstilling? 

- Jo. Selvfølgelig skal vi alle sammen bidrage til det. Men vi skal vel heller ikke lukke vores forretninger på at bidrage til det. Det vil da være træls efter 28 år at skulle lukke det (firmaet, red.) ned. Det er jo mit livsværk.

Brancheorganisationer: Der bliver kamp om regningen

Hos transport- og logistikvirksomhedernes brancheorganisation ITD forstår den administrerende direktør den fynske vognmands bekymring for, om kunderne er klar til at betale den ekstra udgift.

- Hvis den ekstra afgift svarer til hans overskud, så er det død og pine nødvendigt for ham at kunne sende udgiften videre. Og det kommer ikke til at ske automatisk, at han kan vifte med regningen, og så betaler kunderne bare den regning. Det bliver i høj grad et spørgsmål om forhandlingsstyrken mellem leverandør og kunde, siger Stefan Schou og fortsætter:

- Jeg tror på, at når det over tid bliver mere normaliseret med vejskat i Danmark, bliver det mere normalt, at kunden skal betale for det. Men de første år kommer man som vognmand til at bide en stor del af regningen i sig. 

Hos DI Transports branchedirektør er forventningen også, at vognmænd kan få en kamp med kunderne om, hvordan regningen for kilometerafgiften skal fordeles.

- Det er en reel frygt, som vi også har påpeget for politikerne. Vi så gerne, hvis man i stedet havde hævet dieselafgiften og sendt regningen videre til forbrugerne, siger Karsten Lauritzen og fortsætter:

- Jeg tror, at det vil føre til, at aktiviteten bliver mindre, fordi det bliver dyrere. Jeg håber og tror ikke, at kilometerafgiften betyder, at nogen går konkurs, men der er ikke nogen tvivl om, at det kommer til at sætte sig i overskudsgraderne. Og hvis man i forvejen har underskud, kan afgiften blive dét, der får bægeret til at flyde over. 

Alle vognmænd påvirkes jo af afgiften - og kunderne skal vel have kørt varer ud uanset hvad?

- Kunden skal bare have én vognmand, som kan køre det her billigere, så skaber det en kædereaktion, som kan presse andre vognmænd til at følge med. Det er en enormt konkurrencepræget marked, siger Stefan Schou fra ITD.

Håb - og bristet tiltro

Bag rattet sidder lastbilchauffør Nicholai Rosendahl med en følelse af ikke at være blevet hørt, selvom han dukkede op foran Christiansborg og demonstrerede, inden afgiften blev vedtaget.

- Jeg troede rent faktisk, at man havde noget at sige i det her demokrati, men jeg har allermest nok bare givet op. Min tiltro til, politikerne gider at lytte, den er lig nul.

René Knudsen kunne håbe, at regeringen lempede afgifterne, så de indføres i takt med, at udviklingen for ellastbiler og lademuligheder skrider frem.

- Jeg håber på, at regeringen kommer med et eller andet modspil, som gør, at det bliver til at håndtere, siger han.

Transportminister: Flere penge på vej

TV 2 Fyn har spurgt transportminister Thomas Danielsen (V) om, hvordan han forholder sig til den bekymring om ekstra udgifter for halvanden million kroner, som René Knudsen forventer at stå med i Langeskov.

- Jeg forstår udmærket, at man er bekymret, når man skal noget nyt. Det er meget vigtigt, at han sender regningen videre. For hvis han ikke gør det, så vil han gå konkurs, vil jeg formode. Tanken er, at man skal sende regningen videre. Det er der bred enighed om er formålet. Fuldstændig ligesom når man pålægger moms. Så sender man momsregningen videre, og virksomheden kan trække den fra.

Han tror, det bliver en kamp at overbevise sine kunder om at tage regningen. Og han frygter at det i værste fald kan betyde, at han risikerer at skulle lukke sin virksomhed efter 28 år. Er det en ubegrundet frygt, han står med?

- Han skal i hvert fald sende sin regning videre. For det kommer alle hans konkurrenter også til at gøre. Det der bliver forskellen er, at nu kommer de udenlandske vognmænd, der kører i Danmark, også til at betale en vejafgift. I dag betaler de danske vognmænd en fast vejafgift, som de udenlandske egentlig også skal betale - det gør de bare ikke. Nu bliver man straffet, hvis man ikke betaler, uanset om man er dansk eller udenlandsk vognmand.

Hvorfor vælger I at lade afgiften træde i kraft, før end det for mange vognmænd er praktisk muligt at skifte til ellastbiler?

- Der er et politisk ønske og et flertal i Folketinget om, at man ønsker, at lastbiler skal betale en større del af de samfundsøkonomiske omkostninger, der er ved at køre en kilometer på en vej. Det kommer de til nu, og det kommer udlændinge til nu, siger transportministeren og fortsætter:

- Så bruger vi den også som et instrument til at give et lille incitament til at gå ind på nulemissionslastbiler eller at køre med så grønne lastbiler som muligt. Og det er jo helt naturligt, at man gør det, ligesom man gjorde med personbilerne med små incitamenter for at understøtte, at der lige pludselig kom en positiv udrulning på det område.

Folketinget har afsat 100 millioner kroner om året frem til 2026. Til at 'understøtte den første udrulning af ellastbiler', lyder det fra ministeren.

- Hvor vi sammen med branchen i øjeblikket drøfter: Skal den gå til ladestanderen derhjemme (hos virksomheden, red.) eller skal den gå til indkøb af selve lastbilen? Det har vi ikke lagt os fast på endnu. På spørgsmålet, om det(100 millioner kroner årligt, red.) så er nok, så er svaret nej, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

- Vi laver puljer og kommer også til at lave flere støttekroner til at understøtte den her omstilling.

Du kan møde René Knudsen og Nicholai Rosendahl i videoen øverst i artiklen og høre deres historie.