Rumraketter testes på Lindø

Den store portalkran på Lindø skal bruges til at teste rumraketter. Danske Copenhagen Suborbitals arbejder på at sende en bemandet raket i rummet og vil teste dele af den på Lindø.

Det der skal testes er selve rakettens kapsel og dens faldskærme, skriver DR P4 Fyn.

Portalkranen er særlig velegnet til formålet, da testen går ud på at tabe raketkapslen.

Den vejer et halvt ton, og de fleste andre kraner kan ikke holde til at slippe så tunge ting midt i luften.

Copenhagen Suborbitals, som også tæller flere fynboer, stod i sommeren 2011 for en vellykket opsendelse af en ubemandet raket på havet udfor Bornholm.

Oversigt

    Oversigt