Serbisk angriber på vej til OB

En norsk avis erfarer, at den 26-årige serbiske angriber, Nikola Djurdjic, er på vej fra den norske klub Haugesund til OB.

Ifølge Haugesunds Avis er Djurdjic blevet enig med OB om en kontrakt, og at man kun mangler at aftale overgangssummen, skriver Ekstra Bladet.

- Jeg kan bekræfte, at en agent har været i dialog med Odense, men mere kan jeg ikke sige, siger Djurdjic til Haugesunds Avis.

Serberen har været FK Haugesunds topscorer i 2010 og 2011 - begge år med 12 mål for klubben, der efter 18 runder ligger nummer fire i Tippeligaen.

Desuden blev han kåret som årets angriber i 2011 af Tippeligaens spillere.

Hvis handlen bliver til noget, har OB udfyldt tomrummet efter Peter Utaka

Oversigt

    Oversigt