Slagsmål mellem unge og politi i Vollsmose

En patruljevogn med to betjente blev søndag eftermiddag overfaldet af en gruppe unge i Vollsmose. Politiet anholdte tre unge og én af de unge måtte en tur på skadestuen til behandling for skader han fik i forbindelse med anholdelsen.

-

En patruljevogn med to betjente blev søndag eftermiddag overfaldet af en gruppe unge i Vollsmose. Politiet anholdte tre unge og én af de unge måtte efterfølgende en tur på skadestuen til behandling for skader han fik i forbindelse med anholdelsen.

Balladen begyndte klokken 16.38, da en patruljevogn skulle undersøge en efterladt bil på Biskorupvej i det østlige Vollsmose. Ifølge politiet startede balladen, da betjentene var i gang med tjekke den formodede stjålet bil. Pludselig blev betjentene angrebet med slag, spyt og trusler af en gruppe unge mænd fra Vollsmose.

Andre unge kom til og under anholdelsen kom én af de tre unge til skade, så han efterfølgende måtte en tur på skadestuen. De unge var efter episoden stærkt ophidsede og beskyldte politiet for politivold.

Bevogtning på skadestuen
Politiet sendte flere patruljer til området, og efter et par timer, var der igen ro i området.

Men dramatikken fortsatte på skadestuen hvor politiet netop nu har ekstra bevogtning - da den anholdte gik amok, så politiet frygter at hans kammarater vil trænge ind på skadestuen.

Oversigt

    Oversigt