Snittepigerne

-

-

De snitter i sig selv - ikke for at begå selvmord, men for at skade sig selv. På den måde overfører de en indre smerte til en ydre. Unge piger, der skærer sig i armen eller låret er et stigende problem.

Der findes ingen dokumentation, men læger, psykologer og lærere er enige. De fornemmer en klar stigende tendens til at unge - især piger - gør skade på sig selv ved at snitte sig.

- Vi ser det ofte, og vi ser det mere og mere, siger Annegrete Dall-Hansen, der er psykolog ved Fyns Amts Børne- og Ungerådgivning, Odense.

Samme tendens bekræftes på Børne- og Ungerådgivnigen på Vestfyn og på Sydfyn.


Snitte- og glaspiger

I efterskoleverdenen er pigerne ligefrem ved at blive et begreb.

- Vi kalder dem snittepiger eller glaspiger, siger Heine Boe Nielsen, viceforstander på Hjemly Idrætsefterskole i Hillerslev og er med i Efterskoleforeningens styrelse.

Hjemly Idrætsefterskole er en af flere fynske efterskoler, der de senere år har haft elever, der snitter i sig selv.

- Vi ser flere skrøbelige elever i dag. Og det kræver en større psykologisk indsigt hos os som lærere, men vi skal også kende vores begrænsing og sende dem videre til proffessionel hjælp, når der er brug for det, siger Heine Boe Nielsen.

HER KAN DU HENVENDE DIG

Børne- og ungerådgivningen, Odense
Tlf: 63 13 60 00

Børne- og ungerådgivningen, Vestfyn
Tlf: 64 43 34 77

Børne- og ungerådgivningen, Sydfyn
Tlf: 62 21 21 33

Fra indre til ydre smerte

De fleste snittepiger beretter om et kaos af følelser og stor indre smerte. Når problemerne bliver for overvældende skærer de i sig selv. Det tager fokus fra den indre smerte.

- Der er som regel en grund til, at pigerne snitter sig. De kan have lavt selvværd,  være depressive og have svært ved at se meningen med livet. De har vanskeligt ved at tale om problemerne på andre måder, siger Annegrete Dall-Hansen, Fyns Amts Børne- og Ungerådgivning, Odense.

 

Oversigt

    Oversigt