Det har været en god forretning at hyre flere kontrollører til at tjekke, om passagererne på Fynbus og Letbanen rent faktisk køber billet.
Knap 5.000 flere kontrolafgifter har man udstedt i 2025 sammenlignet med 2024, og til 1.000 kroner per afgift har det “givet indtægter”, oplyser Fynbus i en pressemeddelelse.
Det skal dog sammenholdes med, at man i 2024 tjekkede lige over 323.000 passagerer, mens man i 2025 tjekkede lige over 800.000 passagerer.
Fynbus oplyser i pressemeddelelsen, at endnu flere kontrollører er på vej, end de 15 der er ansat nu.
- Målet er, at endnu flere vælger at købe billet, så vi i sidste ende kan udstede færre afgifter, siger FynBus’ bestyrelsesformand Tim Vermund.
Korte videoer