I det fynske folks tjeneste

Spareplan: Patienter skal ud hurtigere

Patienterne på OUH i Odense og Svendborg skal om et år forlade hospitalssengene et halvt døgn hurtigere end i dag. Det skriver fyens.dk.

Patienterne på OUH i Odense og Svendborg skal om et år gerne forlade hospitalssengene et halvt døgn hurtigere end i dag.

Patienter skal udskrives hurtigere, det er målet i OUH's nye spareplan.

Det betyder, at kommunerne skal stå klar til at modtage de patienter, der er færdigbehandlede, men som stadig har brug for hjælp.

Det vækker bekymring i kommunerne.

- Jeg kan frygte, at man udskriver patienter for hurtigt. Det giver utryghed og kan føre til flere genindlæggelser, siger Odense-rådmand Per Berga Rasmussen, EL, til Fyens Stiftstidende.

Svendborg-borgmester Lars Erik Hornemann, Venstre, efterlyser flere penge fra regeringen.

- Det står helt klart, at vi skal have flere ressourcer, hvis vi skal kunne følge med i det tempo, som patienterne bliver udskrevet.

Med hurtigere udskrivninger vil OUH kunne undvære omkring 100 sengepladser. Dermed kan OUH nedlægge stillinger og stoppe med at bruge vikarer. OUH skal i alt skære 100 millioner kroner.