Stjålet varmluft-ballon fundet

Et anonymt tip fik politi på sporet af varmluft-ballon, der blev stjålet fra DM-stævne.

En deltager ved DM i Ballonflyvning fik midt på ugen stjålet sin trailer med en varmluft-luftballon.

Traileren stod parkeret ved Årslev-hallen, og ballonen var pakket sammen i traileren. Ballonen alene har en værdi på 300.000 kroner.

Fredag blev traileren fundet på en cykelsti bag en fabrik på M.P. Allerupsvej i Odense

Efter et anonymt tip kunne Fyns Politi lørdag køre til en adresse i Langeskov. Under en presenning i haven lå kurv og ballon, og inde i huset fandt politifolkene brænder og gasflasker.

Ballonen er nu leveret tilbage til den lykkelig ejer, og politiet skal nu have en snak med den 20-årige ballon-tyv.

Oversigt

    Oversigt