kl.
Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro og Lars Brygmann er lige nu i gang med optagelserne til den nye, danske komedie "Retfærdighedens ryttere".

Hvis du også stadig bruger vendinger som "Det er en syg høne, der har lagt det æg der" eller "Det ska' jeg da ha', Torkild'", er der gode nyheder. Lige nu er optagelserne til Anders Thomas Jensens nyeste skud på filmstammen nemlig i fuld gang.

Samarbejdet mellem manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen og skuespillerne Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas startede med kæmpesuccesen "Blinkende lygter" i år 2000.

Senere fik trioen så Nicolas Bro med i "De grønne slagtere",  "Adams æbler" og "Mænd og høns", og nu er de klar med den helt nye komedie "Retfærdighedens ryttere", som optages på Fyn.

Mads Mikkelsen: Man bliver glad

- Hvis man kan lide Anders Thomas Jensens univers, bliver man glad, siger Mads Mikkelsen til TV 2/Fyn.

Gå tilbage Del
kl.
Opdateret: 13. maj 2014 kl. 14:06
Fyn

Mads Mikkelsen på vej til Fyn

Mads Mikkelsen, David Dencik, Nikolaj Lie Kaas, Søren Malling, Nicolas Bro, Ole Thestrup, Kirsten Lehfeldt og Bodil Jørgensen er med i filmen Mænd og Høns, som primært filmes på Fyn.


Instruktøren Anders Thomas Jensen er gået igang med optagelserne til filmen, som er støttet af FilmFyn.

Mænd og Høns beskrives som en kulsort komedie af den slags Anders Thomas Jensen er specialist i.

Det har han vist med filmene Blinkende Lygter, De Grønne Slagtere og Adams Æbler.

Han leverede også manuskript til Oscarvinderen Hævnen.

Mænd og Høns handler om to brødre spillet af Mads Mikkelsen og David Dencik.

Deres far dør, og de opdager, at de er adopterede.

Trods deres uoverensstemmelser beslutter de at opsøge deres biologiske far, som bor på en ø.

Her gør de nye opdagelser om dem selv og deres slægt.

Mænd og Høns bliver optaget på Langeland, i Faaborg-Midtfyn og på Nordfyn og premieren er planlagt i 2015 - på Fyn.

Den nye film handler om den udstationerede militærmand Markus, spillet af Mads Mikkelsen, som må tage hjem til sin datter, da hans kone dør i en tragisk togulykke.

Det ligner en tilfældighed, indtil matematiknørden Otto, spillet af Nikolaj Lie Kaas, dukker op med sine to excentriske kollegaer Lennart, spillet af Lars Brygmann, og Emmenthaler, spillet af Nicolas Bro. Otto var selv passager på det forulykkede tog og er overbevist om, at det ikke var en ulykke, men at nogen må stå bag.

Lars Brygmann, som er nyeste mand i Anders Thomas Jensen-universet, er svært begejstret for manuskriptet.

- Jeg blev virkelig glad og tænkte: "For fanden, her er noget, jeg virkelig glæder mig til at være med i", siger han.

Ligesom mange andre Anders Thomas Jensen-film er den nye film spækket med aktion og våben. 

Minder om "Blinkende lygter"

Selvom de forrige Anders Thomas Jensen-film er svære at leve op til, tror de fire hovedroller på, at den nye film bliver en lige så stor succes.

- "Blinkende lygter" blev kåret til årtusindets mest populære film, tror jeg nok, siger Nicolas Bro.

- Ja, og humoren her tenderer til humoren i den film, tilføjer Nikolaj Lie Kaas.

- Men nu skal vi jo ikke jinxe den, afslutter Lars Brygmann.

Gå tilbage Del
kl.

Forpremiere: Ebberup tager sig dystert ud i ny serie

Søndag ruller DR-serien "Fred til lands" over tv-skærmene, men i Ebberup, hvor serien foregår, kunne beboerne allerede torsdag se første afsnit.


Ebberup er et dystert sted.

Byens plageånd Mike terroriserer de andre borgere, og fem af dem planlægger at tage ham af dage i den perfekte forbrydelse.

Sådan forholder det sig i hvert fald i DR1's nye dramaserie "Fred til lands", der ruller over skærmene søndag aften.

Allerede torsdag fik borgerne i Ebberup dog lov at se, hvordan deres by tager sig ud i den nye serie, og TV 2/Fyn var med.

- Det er jo skægt at se, at det er noget helt andet, end som byen egentlig er. Det her med, at der allerede nu her i første afsnit er en meget dyster stemning - sådan er Ebberup ikke, siger Ulla Zinn, der torsdag var med for at se første afsnit til forpremieren i Ebberup Hallerne.

Hun har desuden selv været med i serien som statist.

Største fynske serie

Serien er den største på fynsk grund nogensinde. FilmFyn har støttet den med fem millioner kroner, som er det omtrent det samme beløb filmfonden støttede serien "1864" med.

"Fred til lands" er fynsk på flere måder. Hele serien foregår i henholdsvis Frøbjerg, Tommerup, Vissenbjerg, Assens og Ebberup.

På rollelisten viser det fynske islæt sig også. Den tæller blandt andet Claus Riis Østergaard, der har spillet på Odense Teater siden 1999, og Morten Hee Andersen, der er vokset op i Nyborg.

Realistisk, og så alligevel

Jan Zinn har ligeledes haft en statistrolle i serien, og var også mødt op til forpremieren.

- Det er realistisk nok. Det kunne jo godt foregå, sådan som det bliver vist her. Men den opførsel har vi så - heldigvis - ikke i byen her, siger han.

"Fred til lands" er en psykologisk dramaserie, der er skrevet og skabt af Christian Torpe og Marie Østerbye, som blandt andet har lavet tv-serier som ”Rita” og ”Hjørdis” og den amerikanske Stephen King-filmatisering ”The Mist”. Den er instrueret af Louise Friedberg, der tidligere har instrueret ”Herrens Veje”, ”Borgen”, ”Norskov” og ”House of Cards”.

Ved torsdagens forpremiere var flere af seriens stjerner mødt op, og Marie Østerbye fortalte sammen med FilmFyn-direktør Klaus Hansen og producer Jesper Morthorst om tilblivelsen af serien.

Serien har premiere søndag klokken 8.

Fyns landskab lavede "Adams æbler"

"Retfærdighedens ryttere" er støttet af FilmFyn og bliver optaget både i Odense, Faaborg-Midtfyn og Assens - og det ligger efterhånden fast, at Anders Thomas Jensen lægger vejen forbi Fyn, når hans film skal indspilles.

- Vi har været her hver eneste gang med Anders Thomas Jensen, så det er blevet en del af hans film, og vi elsker at være her, siger Mads Mikkelsen, mens Nicolas Bro supplerer:

- Der er noget Fyn-signatur i Anders Thomas Jensens film. Både landskaber og lokationer. Fyns landskaber lavede nærmest "Adams æbler".

Upcoming filmregion

Det er da også en stolt direktør, der uddyber samarbejdet mellem FilmFyn og Anders Thomas Jensen.

- Fyn bliver jo mere og mere en filmregion, og de store navne elsker at komme hertil - så vidt de fortæller mig i hvert fald, fortæller Klaus Hansen, direktør for FilmFyn.

FilmFyn var også med på både "De grønne slagtere", "Adams æbler" og "Mænd og høns".

Se hele interviewet med skuespillerne her 
For
Tophistorie
Local Eyes

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


Liveblog
Vinduer og døre blæst ud af lejlighed - få seneste nyt her

For
Tophistorie
Local Eyes

Natten til søndag klokken 02.29 skete der en eksplosion og en efterfølgende brand på Korsløkkevej i Odense.


Det viser billeder fra stedet, og Fyns Politi oplyser, at der er tale om en “eksplosionsbrand”.


Fyns Politi efterforsker på stedet, hvor flere ruder og døre er blevet blæst ud af eksplosionen. Lejlighederne er evakueret, og politiet mistænker en kriminel handling, som ligger bag eksplosionen.


Eksplosionen er sket få hundrede meter fra det sted, hvor der flere gange blev forsøgt at sprænge en dynamit-bombe i december 2023.


Politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen er til stede ved lejlighedskomplekset, hvor flere vinduer hænger ned fra bygningen, og glasskår ligger spredt over asfalten, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet.

Eksplosionen er ifølge TV 2 Fyns reporter øjensynligt sket på anden sal i opgangen, men vinduer og døre er blæst ud helt ned til stueetagen på både forsiden og bagsiden af bygningen.

Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med eksplosionen, og der er ikke fare på færde på stedet.

Fyns Politi vil gerne høre fra folk der måtte have set eller hørt noget i forbindelse med eksplosionen. Politikredsen vil også gerne have billeder, videoer eller overvågning fra stedet.

Politiet kan kontaktes på 114.

Local Eyes
Local Eyes
For
Tophistorie
Arkivfoto
Arkivfoto

Fredag var den gal igen.


En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.


Heldigvis uden større personskade.


Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.


Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.

Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.

Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.

Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.

Farlig start

Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.

Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.

Gå tilbage Del
kl.

Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.

Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.

Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.

161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.

På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.

De 13 ulykker kan du læse om herunder:

13 ulykker med Odense Letbane

27. april: Sammenstød med varebil

Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej. 


Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

28. april: Sammenstød med kassevogn

Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej. 


Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

10. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade. 


Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.


12. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej. 


Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

13. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark. 


Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

14. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej. 


Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

18. maj: Ulykke med bus

Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.

3. juni: Passager mister fodfæste

Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse. 


Passageren køres til observation på skadestuen.

15. juni: Sammenstød med person

Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet. 


Pågældende får mindre knubs.


17. juni: Sammenstød med cyklist

Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest. 


Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.


2. juli: Sammenstød med bilist

Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.

18. juli: Sammenstød med knallert

Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.


20. august: Sammenstød med cyklist

Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.


Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser

Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.

Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds. 

Ulykker Odense Letbane

Krydsulykke

2022

2023

2024

2025

Bilist

18

12

10

8

Knallert

0

0

1

1

Cyklist

4

4

2

1

Fodgænger

1

1

1

2

Øvrige typer ulykker

2022

2023

2024

2025

Bilist

0

0

0

1

Knallert

0

0

0

0

Cyklist

0

0

0

1

Fodgænger/passager

4

1

9

8

Kilde: Keolis

Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.

- Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.

Mikkel Skov Svendsen
Mikkel Skov Svendsen

Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.

- Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.

Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.

Letbanesikkerhed

Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.

Gå tilbage Del
kl.

Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år

Andreas Andersen
Andreas Andersen

Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.


Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.


Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.


Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.


Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.


Vænnet sig til letbanen

Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.

Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.

Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).

- Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.

Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.

- Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.

Potentielt farlige letbane-uheld

  • 7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.

  • 24. september 2024: Person ramt af letbane

  • 28. december 2024: Cyklist påkørt

  • 22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade

  • 9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder

  • 5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade

  • 2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane

  • 21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane

  • 15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.

  • 18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.

  • 20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.

Andet trafik er langt farligere

Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.

- Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.

Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.

Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.

- Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.

Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.

- Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.

Defensiv kørsel

- Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.

De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.

Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.

Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.

Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.

Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.

Om letbaneulykker

De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.

Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.

Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.

Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.

Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.

Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.

Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.

For
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Søndag bliver med endnu en omgang blæst og kulde – og måske lidt sne af og til.

Temperaturerne vil være mellem 2 og 5 minusgrader, men det vil føles hundekoldt som mellem 10 og 15 graders frost.

Vinden blæser nemlig fortsat som en frisk til hård vind fra sydøst.

Det er også med kraftige vindstød, som kan få sneen i de syd- og østlige egne til at fyge.

I går kl.
Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek

Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.

Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.

- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.

Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.

Gå tilbage Del
kl.

Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang

Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek

Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.


- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.

Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.

- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.

Succes i hele verden

Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.

- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.

“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”

— Thomas Dambo

Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.

Første trolde skabt på festival

- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.

I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.

Tror på at gøre en forskel

Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:

- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.

Troldenes magiske tal

Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.

I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.

25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.

En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.

Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.

Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.

Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek
I går kl.
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emil Helms/Ritzau Scanpix
LYT
Del
Link
kopieret!

Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".


I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".


Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.


Fakta om Trine Dyrholm

  • Født 15. april 1972 i Odense.

  • Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.

  • Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.

  • Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.

  • Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.

  • I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.

Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.

I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".

Fik første Robert-pris i 2005

De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".

Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".

I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.

Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".

Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her