Store forskelle på Fyn: Så mange er vaccineret i din kommune

I de fynske kommuner er der store forskellige på, hvor mange af borgerne der er færdigvaccineret.

Nu nærmer vi os slutfasen i vaccinationsprogrammet, men hvordan ser det egentlig ud i de enkelte fynske kommuner?

For det ér forskelligt, hvor stor en andel af borgerne, som er blevet vaccineret.

Især de mindre kommuner klarer sig godt.

Til gengæld er Fyns største kommune den kommune, hvor den laveste procentdel af befolkningen er færdigvaccineret.

Se i kortet herunder, hvor mange der er færdigvaccineret i din kommune:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Odense Kommune er der således 33 procent, der har fået deres sidste stik.

Kommunen er dog trods en sidsteplads i andel af færdigvaccinerede, stadig den fynske kommune, som har det største antal færdigvaccinerede. 

Der er nemlig 68.041 færdigvaccinerede odenseanere.

I de fleste af de andre fynske kommuner ligger tallet lige under de 40 procent, og på de små øer er det endnu flere, som nu skulle være godt beskyttede mod coronavirussen.

På Langeland er 46,7 procent af befolkningen vaccineret. Det tal indeholder 5.761 langelændere, der er har fået deres sidste stik.

Og Ærø, der har den største andel færdigvaccinerede, lyder tallet altså på hele 52 procent.


Oversigt

    Oversigt