TV 2/FYN søger publikum

Hver torsdag i foråret vil Jesper Buch i en direkte udsendelse debattere med aktuelle studiegæster i programmet Debat med Buch. TV 2/FYN inviterer fynboerne til at overvære debatten.

Første gang, Debat med Buch ruller over skærmen er torsdag d. 7. marts. Derefter kører programmet hver torsdag henover foråret.

Debat er bedst med publikum. Derfor søger TV 2/FYN gæster til de direkte programmer.

Se trailer

Hvis du har lyst til at overvære debatten, så kontakt os på telefon 63 15 60 00 eller mail til publikum@tv2fyn.dk

Man kan tilmelde sig som enkeltperson eller gruppe. Vi skal blot have oplyst navne og telefonnumre på deltagere.

I tilfælde af afbud skal dette meldes til receptionen senest kl. 15 på debatdagen.

Udsendelsen sendes fra vores studie på Olfert Fischers Vej 31, 5220 Odense SØ fra kl. 19.30 - 20.25.

Publikum skal møde kl. 18.45, hvor vi byder velkommen med en lille forfriskning samt en kort orientering om TV 2/FYN og aftenens forløb.

Det er gratis at deltage i arrangementet.

Mere om Debat med Buch her