Tyske lystfiskere kæntrede i lille jolle

Fire granvoksne tyske mænd mente tilsyneladende at de sagtens kunne være i en lille 12-fods jolle. Pladsen var heller ikke hæmmet af redningsveste, hvilket de sikkert fortrød da jollen ved 19-tiden kæntrede under fiskeri ud for Spodsbjerg Havn på Langeland.

-

Fire granvoksne tyske mænd mente tilsyneladende at de sagtens kunne være i en lille 12-fods jolle. Pladsen var heller ikke hæmmet af redningsveste, hvilket de sikkert fortrød da jollen ved 19-tiden søndag aften kæntrede under fiskeri ud for Spodsbjerg Havn på Langeland.

Troede det var en redningsbåd
De fire lystfiskere måtte klamre sig til jollen i 20 minutter inden de blev samlet i forkommen tilstand. Søværnets Operative Kommando sendte en helikopter til stedet for at lede efter den båd man troede de fire tyskere måtte have været i. Ingen havde nemlig fantasi til at forestille sig, at den lille jolle kunne være andet end en redningsjolle fra et større fartøj.

Alle fire blev udskrevet fra Sygehuset i Svenborg i løbet søndag aften.

Oversigt

    Oversigt